Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Shoppingguide: 10 butikker du skal besøge i hippe Istedgade

Af Sine Bindslev
Foto: Sine Bindslev
Foto: Sine Bindslev

En af de mest kendte gader i København er Istedgade, som har masser af historie, gode og dårlige ry på bagen.

Nogen styrer helst uden om Istedgade, mens den for andre er en forrygende og hip shoppegade med enestående butikker, der har være en del af gaden i flere årtier.

I denne omgang holder vi fast i sidstnævnte og guider dig til 10 butikker, du skal besøge, når du befinder dig i området.

Hats, boots and bourbon

Denne unikke herrertøjbutik finder du næppe andre steder i Danmark.

Hats, Boots and Bourbon er, som navnet indikerer, en butik fyldt med hatte, støvler og bourbon whiskey.


Butikken er inspireret af 30’erne og indrettet med Chesterfield-sofaer, vintage møbler, og som noget helt unikt kan du tage plads ved den rustikke bar i midten af butikken og få et glas bourbon, mens du shopper.

Baren er åben for alle og serverer også kolde øl, cocktails og friskbrygget kaffe, hvis du er mere til den slags.

Hats, Boots and Bourbon er spændende at gå på opdagelse i for de fleste og tiltrækker mange nysgerrige turister, der er fascineret af forunderlige butik.

Hvad: Hats, Boots and Bourbon
Hvor: Istedgade 25, 1650 Kbh. V.
Se mere her.

Plan E

Istedgade har siden pornoens  frigivelse været stedet at gå hen, når der skulle købes ind til soveværelset.

En af de mange sexshops, som har holdt ved er Plan E,  der i over 20 år solgt sexlegetøj til unge og gamle, mænd og kvinder og til alle seksualiteter.

 

View this post on Instagram

 

Et opslag delt af Plan E. (@plan_erotik)

Den 200 m² store butik har alt fra dildoer, udklædning og oppustelige dukker til et overraskende stort udvalg af pornofilm på DVD, som ifølge de ansatte stadig hitter stort.

Hvad: Plan E.
Hvor: Istedgade 30-32, 1650 Kbh V.
Se mere her.

Cobanoglu

Cobanogly, der betyder ‘hyrdesøn’, er Tyrkiets svar på Kop & Kande, og har siden 1994 solgt alt, hvad du har brug for til at krydre dit hjem med orientalsk interiør.

Foto: Sine Bindslev

Her finder du et overdådigt udvalg af vandpiber i alle størrelser og farver sammen med alt det udstyr, der hører til.

Du finder også masser af tyrkiske kaffe- og tekopper, kander, tallerkener, lamper og gulvtæpper.

Hvad: Cobanoglu
Hvor: Istedgade 42, 1650 Kbh. V
Se mere her.

Donn Ya Doll

Glem alt om cocktailkjoler, perler, pels og blonder hos Donn Ya Doll.

Tænk i stedet komfortabelt tøj i naturlige materialer med masser af finurlige print, striber og kulør.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Donn ya doll (@_donnyadoll)

Donn Ya Doll har været en del af Istedgade i 25 år, hvor de har solgt alt fra herretøj og interiør til Star Wars figurer.

I dag er der fuld fokus på damerne, hvor Donn Ya Doll sælger tøj, sko og smykker med skulpturelle linjer og kant.

Hvad: Donn Ya Doll
Hvor: Istedgade 55, 1650 Kbh.V
Se mere her.

Social Beer Shop

Rammer tørsten, mangler du en gaveidé, eller skal du imponere vennerne med helt nye smage, skal du stikke hovedet ind i et af de mange køleskabe hos Social Beer Shop.

Butikken er et samarbejde mellem bryggerierne Mikkeler og People Like Us, hvor sidstnævnte er drevet af personer med særlige vanskeligheder.

Om du drikker øl eller ej, er det store udvalg af øl i alle størrelse og smage med farverige og unikke etiketter sjov at gå på opdagelse i blandt.

Blandt de mange øl er det dog også muligt at finde forskellige typer spiritus fra mindre producenter.

Hvad: Social Beer Shop
Hvor: Istedgade 61, 1650 Kbh. V
Se mere her.

Kyoto

Endnu en gammel kending på Istedgade er Kyoto med over 20 år på bagen.

Foto: Kyoto

Kyoto startede med at sælge japanske jeans, men har over tid udviklet sig til den butik, den er i dag, med et mix af de bedste skandinaviske brands og globale tendenser.

Den støreste afdeling henvender sig til herrerne, men der er også masser af tøj og accessories til kvinderne og et stort udvalg af cool sneakers.

Hvad: Kyoto
Hvor: Istedgade 95, 1650 Kbh. V
Se mere her.

Invasion

Invasion er en dansk/københavnsk tøjkæde med butikker på Frederiksberg, Valby og på Istedgade, hvor indretningen her selvfølgelig er i rå vesterbrostil med uslebne gulve og cool atmosfære.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af invasionkbh (@invasionkbh)

Her finder du noget for en hver smag med et bredt sortiment til både mænd og kvinder.

Om du er på udkig efter en kjole til sommerens fester eller lækkert hverdagstøj, er du sikker på at finde noget til alle lejligheder, som flugter med sæsonens trends og mode.

Butikken blander kendte danske og internationale mærker som Mads Nørgaard, Second Female, Lee, Adidas og mange andre, så du finder noget i alle prisklasser.

Hvad: Invasion
Hvor: Istedgade 97, 1650 Kbh. V.
Se mere her.

Girlie Hurly

Butikken her lever op til sit navn, for der er altså virkelig skruet op for det pigede univers.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af (@girliehurly)

Fra gulv til loft er her fyldt med pyntepuder, delikate glas, kopper og nuttet bestik , smykker og mange andre pynteting, som alt sammen primært er holdt i pastelfarver.

Girlie Hurly er den perfekte gavebutik med alt, hvad det feminine hjerte begærer.

Hvad: Girlie Hurly
Hvor: Istedgade 99, 1650 Kbh. V
Se mere her.

Es-Es

Slow-fashion er nøgleordet, når det kommer til den lille butik Es i Istedgade, som siden 2006 har introduceret vesterbroerne til stilfulde europæiske tøjmærker.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af es-es (@es_istedgade110_)

Es sælger tøj med fokus på miljøet og økologisk hudpleje, hvor hele idéen er, at du skal kunne bruge tøjet mere end én sæson.

Butikken bugner heller ikke af tøj fra gulv til loft, men holder udvalget overskueligt og nøje udvalgt, så du stadig går derfra med nyeste mode i vedvarende kvalitet.

Hvad: Es-es
Hvor: Istedgade 110, 1650 Kbh. V.
Se mere her.

RUDE

Er du til vintage og 60’er tøj er du i himlen, når du besøger RUDE.

Foto: Rude, PR

Her finder du en kombination af vintage jeans, jakker og unikke glimmerkjoler sammen med deres eget mærke Øst London, som også findes som selvstændig butik i, ja, Øst London.

Butikken er upoleret og rå med bare vægge, men RUDEs udvalg af tøj, sko og accessories er en stor farvelade, der lyser rummet op.

For uden vintage-tøj er her masser af kjoler, bluser og bukser med print og pufærmer.

Hvad: RUDE
Hvor: Istedgade 112, 1650 Kbh. V.
Se mere her.

Del artikel

Andre læser også