Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kulturnat, legendarisk oktoberfest og nøgengolf: 10 ting du kan lave i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Så blev det endelig weekend igen, og for de ekstra heldige starter efterårsferien også i morgen.

MigogKbh guider her til hvordan, du kan spendere begge dele på bedste vis i København.


Foto: PR

Tag til Kulturnat

Fredag 15. oktober 2021 er der atter Kulturnat i København, og en lang række museer, virksomheder, ministerier, teatre og kulturinstitutioner åbner dørene for nysgerrige folk.

Men hvilke events er egentlig spændende?

MigogKbh har samlet de bedste for voksne her og de sjoveste fra alle ungerne lige her.

Husk Kulturpas, når I vil have adgang til aktiviteterne. Et Kulturpas koster 95 kroner kan købes i alle 7-Elevens butikker i hele Hovedstadsområdet samt på udvalgte biblioteker og museer i København og på Frederiksberg.

Find dit nærmeste salgssted her.


Foto: Maria Dønvang, PR

Skyd efterårsferien i gang

I morgen går også startskuddet til skolernes efterårsferie.

MigogKbh er (selvfølgelig) på pletten med den helt store efterårsferieguide med alt lige fra en tur i biffen til skattejagt i Nordhavn.

Du finder efterårsferieguiden her.


Foto PR

Halloween i Tivoli

Øverst på vores liste når efteråret rammer København står altid en tur i Tivoli til Halloween.

Har du det ligesom os – så kan du heldigvis ånde lettet op.

I dag åbner Halloween i Tivoli nemlig, og det bliver bl.a. med hele to uhyggelige scary houses, masser af sjov for børn, DM i kæmpegræskar og en Have fyldt med Halloween-boder.

Når Tivoli for 16. gang tager hul på Danmarks største Halloween-fejring, der løber over 3 uger, bliver det med stor optimisme og en rekord på over 22.000 græskar.

Læs meget mere om alt du kan opleve til Halloween i Tivoli her.


Arkivfoto

Oktoberfest på legendarisk værtshus

Så kan du godt finde dine lederhosen frem!

Det er den tid på året, hvor der skal drikkes kæmpestore øl og skråles med på schlagerhits.

Efterår er lig med oktoberfest, og nu indtager den traditionsrige, tyske folkefest et af Vesterbros legendariske værtshuse.

Lørdag 16. oktober inviterer Café Grotten til oktoberfest og forvandler lokalerne på Sønder Boulevard 37 til München for en stund, og du er inviteret med til løjerne!

Læs mere og køb billet her.


Foto PR

Tag til nøgengolf

Ahhh, så er det tid til at få svunget køllen!

Golfkøllen vel at mærke.

Camping i Kødbyen inviterer indenfor til et helt særligt arrangement, når de slår dørene op til en eftermiddag i bar røv og masser af (minigolf-)kugler.

Minigolfbaren Camping i Kødbyen har været meget populær og yderst velbesøgt, siden de åbnede tilbage i foråret, og nu lægger de så lokaler til et noget anderledes event.

Søndag 17. oktober fra klokken 12 til 15 bliver der nemlig lukket af for påklædte gæster.

Camping sætter dagen af til at fejre kropspositivitet og inviterer dig til at smide både bukser og forbehold ved indgangen og nyde et par fordomsfri timer med minigolf og bar barhygge.

Meld dig til her.


Foto: PR

Kæmpe loppemarked på Amager

Shoppelystne loppehajer kan gå på den helt store stor loppejagt i København i denne uge.

På Amager er der nemlig genbrugsguld i lange baner i weekenden 16.-17. oktober, når det endnu en gang er tid til Lopper i Bella.

Bella Centers store lokaler fyldes med hundredvis af boder, hvor du kan prutte om prisen hos både private og professionelle sælgere, som står klar med varer.

På loppemarkedet finder du alverdens ting og sager – blandt andet møbler, legetøj, vinylplader, porcelæn, lamper og nips. Så hvis du eksempelvis er på udkig efter noget at pifte hjemmet op med, kan du være heldig at finde lige det, du mangler.

Læs mere her.


MASH. Foto PR

Tag til Dinnerdays

Igen i år inviterer næsten 40 restauranter i København nemlig indenfor til den store restaurantfestival, DinnerDays, fra lørdag d. 15. oktober til søndag d. 24. oktober.

Det betyder, at du hele ugen kan nyde en lækker 3-retters menu på nogle af byens bedste restauranter til kun 215 kr. (+gebyr).

Et par af stederne har kræset ekstra om menuen, og her kan du nyde en yderst luksuriøs menu til bare 400 kr. (+gebyr)

Se det store udvalg af restauranter og køb billetter lige her.


Børnetøjsoutlet i Bella Center

København har igen fået en kæmpe outletbutik fuld af børnetøj, babygrej og legetøj.

Det er Outletland, der er poppet op i Bella Center, hvor de rykkede ind for første gang tidligere på året.

Her blev de nærmest væltet bagover grundet den massive interesse, og derfor er Danmarks største børnetøjs-outlet igen at finde her.

Nu er de igen i Bella Center frem til den 22. oktober, så du har stadig god tid til at få kigget forbi.

Outletland har samlet en række kendte mærker til et stort, velorganiseret lagersalg, som er nemt at finde rundt i, og der er både noget til de helt små rollinger og til de større børn.


Kom til Danmarks største Oktoberfest i Forum

Oktoberfest er ikke længere kun noget, som hører til München og andre tyske byer.

Også lige her i Danmark er det blevet en god tradition at afholde de festlige oktoberfester, og det sker rigtig mange steder rundt omkring i landet.

Sidste år stod Corona som bekendt i vejen for festlighederne, så i år skal den have ekstra gas på lederhosen, gigantiske fadøl og god musik.

Denne oktober kommer den ultimative Oktoberfest i Forum, hvor der to dage i træk festes igennem.

Køb billetter til festen lige her.


Arkivfoto. Her ses Arbejdermuseet klædt i festlige farver i anledning af Kulturnatten. Foto: PR

Historisk fest i Rømersgade

På adressen Rømersgade 22 i København ligger en bygning fuld af historie.

Den huser Arbejdermuseet, som giver indblik i arbejderbevægelsens udvikling fra 1870’erne og frem til i dag.

Fredag 15. oktober holder Fagbevægelsens Hovedorganisation og Arbejdermuseet fest indenfor på museet og i gaden udenfor. Det er der en helt særlig anledning til – og du er inviteret!

Den danske arbejderbevægelse fylder 150 år, og sådan en rund fødselsdag skal fejres med sjove aktiviteter for både store og små.

Derfor lukkes gaden for trafik hele dagen, så der er plads til alt fra faneoptog til live-musik, og der er gratis adgang hele dagen.

Arbejderbevægelsens stiftelsesdag falder i år på samme dag som Kulturnatten, og de to begivenheder kan således kombineres, for når festen slutter ude på gaden, kan man fortsætte fejringen inde på museet.

Læs mere om fødselsdagen her.

Del artikel

Andre læser også