MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kulturnatten, gys og meget mere: 11 ting vi glæder os til i oktober

Af Maise Molberg
Foto: PR
Foto: PR

Det er for alvor blevet mørkere udenfor, hvilket også betyder, at vi kan begynde at se frem til hyggelige efterårsstunder i København.

Oktober måned har masser at byde på, og du kan godt begynde at glæde dig til alt fra halloween-events til Kulturnatten og pumpkin spice latte.

Vi har samlet vores 11 favoritter her og guider dig igennem, hvad du kan se frem til i oktober.

God fornøjelse!

Foto PR

Uhyggelige gys til Halloween

Halloween er en af de helt store begivenheder i oktober og finder sted på månedens sidste dag.

Allerede fra start oktober er der optakt til allehelgensaften, så der er rig mulighed for at blive skræmt og få et gys i kroppen inden.

Tradition tro åbner Tivoli portene op til deres uhyggelige have, som både er for børn og voksne, fra 10. oktober.

Der er også flere skrækoplevelser i og omkring København i år – heriblandt en skrækindjagende oplevelse i rædselsdybet på Bakken.

Reservoiret under den gamle vandrutsjebane er nemlig blevet tømt for vand, og ud af de mørke gange, der strækker sig langt under parken, er en gammel ondskab dukket op!

Foto: PR, DAC

Børnenes efterårsferie

Har du børn, så ved du også godt, at uge 42 bliver en travl uge.

Her er det nemlig børnenes efterårsferie.

MigogKbh er traditionen tro klar med den helt store guide til efterårsferie for børnefamilier, og den er lige på trapperne – så hold endelig øje med sitet.

Hvad: Børnenes efterårsferie
Hvornår: Uge 42

Foto: PR, Bouillon

Comfort food à la française

Er der noget bedre end en efterårs-gåtur, hvor man kan samle kastanjer og nyde lyden af raslende, gule blade i skovbunden?

Det skulle da lige være at slutte af med et måltid mad, der rimer på årstiden. 

Kryb ind i varmen hos Bouillon, hvor køkkenet har en hel række retter, der kan varme både krop og sjæl op: Græskarsuppe, fransk løgsuppe, langtidsbraiseret gris med flødekartofler à la dauphinoise, confiteret andelår og ravioli med svampe – for bare at nævne nogle af Bouillons franske lækkerier. 

På Bouillon er tjeneren i skjorte og slips, men du må gerne komme i din efterårshabit med sweater og store støvler.

For selv om restaurantoplevelsen er i top, er stemningen helt nede på jorden. Det handler bare om at have det rart og spise noget god mad til en overkommelig pris. 

Forretter begynder på 19 kr., og den dyreste ret på menukortet koster 124 kr.

Bouillon selv kalder det for ”stor oplevelse, lille regning”. 

Se menuen og book bord her.

Hvad: Restaurant Bouillon
Hvor: Bouillon Frederiksberg, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åben alle ugens dage fra kl. 11.30 til 23

Cisternerne er et af de steder, der plejer at lokke mange gæster til på Kulturnatten. Foto: Jakob Hansen

Kulturnatten

Kulturnatten er en af Københavns mest populære kulturbegivenheder, og den har i mere end 28 år beriget byen med oplevelser og aktiviteter bag døre, som normalt ikke åbner sig for alle.

Der er spændende ting at tage sig til i alt fra Indre By til Valby, Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro, Nordvest, Islands Brygge, Amagerbro og Christianshavn.

Traditionen tro sker det fredagen op til skolernes efterårsferie – nemlig 11. oktober.

Læs mere om Kulturnatten her.

Hvad: Kulturnatten
Hvor: Flere steder i København
Hvornår: Fredag den 11. oktober 2024

Shotluckan serverer uhyggelige og vilde shots. Foto: PR

Drik vilde shots hos Shotluckan

Kalenderen siger oktober, og det betyder en masse sjove aktiviteter hos Shotluckan.

Shotluckan er en nyere bar i København med speciale i shots.

Deres menu er fyldt med omkring 60 forskellige shots, som serveres med en form for show og action.

De langer også øl over baren, og i løbet af oktober har de en masse gode tilbud på øl for at fejre Oktoberfesten!

Så hvis du leder du efter noget uhygge til Halloween, er det Shotluckan du skal tage til.

Der er garanti for ekstra skræmmende oplevelser i slutningenen af måneden.

Uanset om du vil have ild eller magi, noget skræmmende og blodigt eller bare en øl – så velkommen forbi!

Læs mere her.

Hvad: Drik vilde shots hos Shotluckan
Hvor: Istedgade 36, 1650 København V
Hvornår: Hele oktober

Foto Henrik Thierlein

Efterårstur i Dyrehaven

Tag på efterårsudflugt nord for København, og gå en dejlig tur i Dyrehaven, hvor haven forvandles og klædes i de smukkeste efterårsfarver.

I oktober er kronhjortene i brunst, og det er noget helt særligt at opleve de prægtige dyr i denne tid.

Her handler det for hjortene om at brøle så højt og kraftfuldt, at det tiltrækker hundyrene.

De brøler så kraftfuldt og højt, at det kan høres fra flere kilometer væk, så vi tør godt love, at du får en fantastisk naturoplevelse.

Hvad: Efterårstur i Dyrehaven
Hvor: Dyrehaven, 2930 Klampenborg

Arkivfoto

Sæson for svampetoast

Det er sæson for svampene, og i efteråret gør en svampetoast sig virkelig til.

Hvis du ikke er til at samle svampene selv og gå i køkkenet, kan du i stedet lade en af byens mange dygtige kokke gøre arbejdet.

Du kan bl.a. bestille en lækker svampetoast hos Aamanns, Restaurant Mark og Gaarden & Gaden på Nørrebrogade.

Velbekomme – og god jagt!

World Press Photo 2019. Foto: John Moore

Verdens bedste pressefotografier

Udstillingen World Press Photo er på en verdensomspændende turné, og nu er det blevet københavnernes tur til at se de fascinerende fotografier.

Den årlige udstilling præsenterer resultaterne af World Press Photo Contest 2024 og viser sidste års bedste og vigtigste fotojournalistik og dokumentarfotografi.

I Politikens Hus på Rådhuspladsen hænger billederne på væggen, og de kan opleves til og med den 20. oktober.

Entréprisen er 135 kroner, men studerende og pensionister slipper med 90 kroner.

Læs mere her.

Hvad: World Press Photo
Hvor: Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V
Hvornår: 27. september til 20. oktober 2024

Hovedstaden har flere end 700 idrætsforeninger i hovedstaden, der tilbyder mere end 65 forskellige idrætter. Nu kan børn og unge prøve dem gratis. Foto Københavns Kommune

Prøv forskellige sportgrene – helt gratis

Du får sved på panden, hvis du skal prøve bare en lille del af alle de sportsgrene, som de københavnske idrætsforeninger stiller gratis til rådighed for alle lørdag den 5. oktober.

Her kan du slå dig løs i andet end bare boksning.

Hovedstaden byder nemlig på mere end 700 idrætsforeninger fordelt på næsten 70 sportsgrene – og flere af dem kan prøve gratis, når København holder åbent hus i syv forskellige idrætshaller fordelt over hele byen.

Arrangementet er målrettet børn og unge under 14 år for at få flere ind i foreningslivet – for så betyder det ikke så meget, om du hopper i trampoin eller laver cirkelspark.

Arrangementet skal nemlig først og fremmest give børn, unge og deres forældre indblik i de mange idrætsmuligheder, som København tilbyder.

Her kan du prøve en idræt den 5. oktober 2024

Nørrebrohallen kl. 09-14

  • Basketball
  • Badminton
  • Squash
  • Armbrydning

Læs mere her: Basketball, badminton, squash og armbrydning | BrugByen (kk.dk)

Prismen kl. 10-14

  • Capoeira
  • Basket

Læs mere her: Capoeira og basket | BrugByen (kk.dk)

Idrætshuset kl. 10-12.45

  • Karate
  • Taekwondo
  • Boksning
  • Kickboxing
  • Aikido

Læs mere her: Karate, taekwondo, boksning, kickboxing og aikido | BrugByen (kk.dk)

Grøndal MultiCenter kl. 10-14

  • Trampolin
  • Sport Stacking
  • Badminton

Læs mere her: Trampolin, Sport Stacking og Badminton | BrugByen (kk.dk)

Ørestad Streethal kl. 10-14

  • Skateboarding

Læs mere her: Skateboarding | BrugByen (kk.dk)

Hafnia-Hallen & Gl. Valby Hal kl. 10-13

  • Floorball
  • Vægtløftning
  • Fodbold
  • Beachvolley

Læs mere her: Floorball, vægtløftning, fodbold og beachvolley | BrugByen (kk.dk.)

På dagen vil foreningerne stå klar til at hjælpe børnene med at prøve kræfter med de forskellige sportsgrene. Samtidig vil de også svare på spørgsmål og andet praktisk.

Det koster ikke noget at være med lørdag den 5. oktober, og man behøver ikke tilmelde sig. Man skal bare dukke op.

Læs mere her.

Hvad: Prøv forskellige sportgrene – helt gratis
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: Lørdag den 5. oktober 2024

Pumpkin spice latte

Skal du have noget varmt at drikke, når vi går efteråret i møde, så vil vi anbefale en dejlig krydret pumpkin spice latte.

Prøv en traditionel amerikansk-inspireret udgave hos Espresso House, hvor du får både krydderi og sødme i koppen, og hvor kaffen selvfølgelig er toppet med flødeskum og kanel crunch.

Du kan også snuppe en hos Waynes Coffee på Nørrebro eller hos American Pie Company i Indre By.

Foto: PR

Loppemarked i Remisen

Så skal der loppes igen, for det populære loppemarked i Remisen er tilbage.

Du kan glæde dig til omkring 100 private stande i den cirka 1.400 kvadratmeter store hal på Østerbro, når der inviteres til lopper den 5. og 19. oktober samt 2. og 16. november.

Markedet er åbent fra kl. 10-16, så der er god tid til at få kigget alle standene igennem.

Loppemarkedet i Remisen plejer at være en kæmpe succes, og det er fyldt med gode genbrugssager for både store og små.

Markedet afholdes kun nogle gange om året, og her sælges alt fra tøj, bøger og boligtilbehør til cykler, vinyler og meget mere.

Som et af de eneste markeder i byen lukkes her ikke professionelle opkøbere ind, og derved er muligheden for at gøre et kup ret stor.

Loppemarkedet har desuden både prøverum og café.

Læs mere på Facebook lige her.

Husk, at du kan finde inspiration til endnu flere oplevelser i MigogKbh’s smarte event-kalender.

Hvad: Loppemarked i Remisen
Hvor: Blegdamsvej 132, 2100 København Ø (lige ved Trianglen)
Hvornår: 5. og 19. oktober samt 2. og 16. november kl. 10-16

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien