Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe loppemekka og kreative julemarkeder: 10 tips til din weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

Weekenden er lige om hjørnet, og vi tør næsten godt garantere, at der kommer fart på!

Der er nemlig perlevis af sjove oplevelser linet op for hele familien.

Alt lige fra det årlige juletræsindkøb, spændende lagersalg og kreative julemarkeder.

God fornøjelse!

Foto Mathilde Mågård Hansen

Køb juletræer på historisk plads

Intet siger december som duften af frisk gran.

Du skal selvfølgelig have købt årets juletræ i weekenden, og hvorfor ikke købe det et helt særligt sted?

På Sankt Thomas Plads på Frederiksberg er der blevet solgt juletræer siden før Anden Verdenskrig, og det bliver der skam stadig.

Alle hverdage fra kl. 11-18 og i weekenden fra kl. 9-18.

Her er både Nordmannsgran, rødgran og masser af pyntegran. Og bor du småt, så har de også fine små juletræer i potter. Priser på juletræer starter fra 150 kr.

Skal årets juletræ være noget ekstra lidt ekstra, så skal du prøve et af de økologiske juletræer, som der også bliver solgt på Sankt Thomas Plads som et af de få steder i København. Her starter priserne fra 350 kr., men så er det bestemt også givet godt ud.

Hvad: Køb juletræ
Hvor: Sankt Thomas Plads på Frederiksberg
Hvornår: Alle hverdage fra kl. 11-18 og i weekenden fra kl. 9-18

Jul hos Birthesminde. Foto PR

Julehygge på landet

Igen i år er der sortbroget landracegris, Mangalitza-uldgris, danske økoænder og masser af julecharcuteri og julestemning at hente hos Birthesminde i Vipperød (mellem Holbæk og Lejre). 

Tag familien eller naboen med til en hyggelig tur til Birthesmindes gårdbutik, hvor der er rig mulighed for at købe gode økologiske og bæredygtige varer til julen. 

Birthesmindes udendørs café er åben hele december med kaffe, flæskestegssandwich og lidt julebag, så tag varmt tøj på, hvis du vil sidde ude og nyde udsigten over Isefjord og grisene, der går ude året rundt.

Maria og Kent på Birthesminde har vanen tro alverdens udskæringer af gris og charcuteri lavet af sortbroget dansk landracegris og Mangalitza-uldgris, ligesom du også kan få økologiske, danske landænder – så skulle både julemad og julebord være reddet.

Gårdbutikken, hvor Birthesminde også laver deres eget charcuteri, har åbent hver onsdag til lørdag hele december – og fra 14. december er der åbent alle dage fra 10-16.

Hvad: Jul hos Birthesminde
Hvor: Tempelvej 14, 4390 Vipperød
Hvornår: Hver onsdag til lørdag hele december – og fra 14. december er der åbent alle dage fra 10-16

Foto FDB Møbler Facebook

FDB møbler holder lagersalg

Mangler du en god julegaveidé til familiens boligekspert, så er der god grund til at tænde bilen denne her weekend.

FDB Møbler afholder nemlig stort lagersalg, hvor du kan spare helt op til 75% på møbler fra en lang række kendte designere.

Udvalget tæller blandt andet Børge Mogensen, Poul M. Volther, Mogens Koch, Jørgen Bækmark og Thomas E. Alken.

Alle varer er fremme fra start – møblerne sælges stykvis eller mindre antal. Møblerne købes som beset og tages ikke retur. Møblerne har været brugt til udstillinger, fotos og udlån

Husk traileren, men der vil også være mulighed for at arrangere fragt på dagen mod betaling.

Hvad: FDB møbler holder lagersalg
Hvor: Læhegnet 35, 2620 Albertslund 
Hvornår: Lørdag d. 10. december og søndag d. 11. december kl. 9-15 begge dage

Foto – Jeppe Bjørn for Royal Copenhagen. Styling og kuratering – Cille Grut for Royal Copenhagen

Juleborde hos Royal Copenhagen

For 59. år i træk åbnes dørene til den elskede julebordsudstilling i Royal Copenhagens flagskibsbutik på Amagertorv 6 i hjertet af København. 

Gennem årene er udstillingen blevet en fast juletradition, der siden 1963 har samlet tusinder af besøgende på tværs af generationer, og den skattede tradition udfoldes nu også digitalt, så hele Danmark kan nyde den. 

Under temaet ’En fortryllet jul’ tager julebordsudstillingen udgangspunkt i de inviterede borddækkeres drømme og tankestrømme, når kreativiteten slippes løs. 

Royal Copenhagen har indbudt seks kreative personligheder til at dække årets i alt fem juleborde. 

De er alle unikke formidlere af hver deres kreative og faglige felt og deler en personlig iscenesættelse, af hvad, der gør julen fortryllende for dem.

Udstillingen giver også inspiration videre til de besøgende til julepyntning og borddækning og kan opleves på 2. sal på Amagertorv 6, 1160 København K frem til den 31. december 2022. 

Hvad: Juleborde hos Royal Copenhagen
Hvor: Amagertorv 6, 2. sal, 1160 København K

Julemarked hos ØsterGro. Foto: PR

Julemarked hos ØsterGro

Tagfarmen ØsterGro holder igen i år julemarked i deres helt særlige omgivelser, og det foregår såvel nede på jorden som oppe i højden.

Det er et par år siden, at ØsterGro sidst bød på julehygge, men nu sørger de igen for lokale lækkerier og julestemning med deres charmerende marked.

I gården kan du besøge boder og købe årets økologiske juletræ.

I boderne er det både ØsterGro og venner af tagfarmen, der sælger de spændende sager, og du kan blandt andet forsyne dig med lokale, økologiske lækkerier, grøntsager, frø og drikkevarer, smukke og nyttige sager, bøger og meget mere.

Bevæger du dig op på taget, møder du endnu mere julestemning.

På toppen kan du hilse på søde høns og kaniner og nyde de grønne omgivelser til smagen af en portion vegetarisk mad, en en sød juletreat og hjemmelavet æblegløgg fra Gro Spiseri.

Hvad: Julemarked hos ØsterGro
Hvor: Æbeløgade 4, København Ø
Hvornår: 10. og 11. december kl. 11-16

Foto: PR, Wayne’s Coffee

1000 gratis kanelsnurrer

Du kender allerede Espresso House, som med mere end 60 kaffebarer i Danmark for længst har fået fat i de danske kaffedrikkere, men har du også hørt om Wayne’s Coffee?

Kæden med det blå logo er svær at komme udenom, når man besøger vores naboer mod øst.

Wayne’s Coffee åbner sin første café på dansk jord i denne uge, og den kommer til at ligge lige ved Nørrebro Station.

Nu er datoen og klokkeslættet dog endelig på plads, og fredag 9. december klokken 10 sker det.

Fra klokken 10 uddeles intet mindre en 1000 gratis kanelsnurrer, og der er gratis filterkaffe.

Hvad: Wayne’s Coffee åbner i København
Hvor: Nørrebrogade 230, København N
Hvornår: Fredag 9. december 2022 kl. 10

Foto: PR

Flids julemarked

Flid inviterer til julemarked, hvor det skandinaviske kreative vækstlag viser deres kunst, design og kunsthåndværk skabt udfra bæredygtige principper frem. 

Markedet løber i år over tre dage fra 9. til 11. december, og der er åbent fredag kl. 15-20, lørdag kl. 11-17 og søndag kl. 11-17.

På markedet får gæsterne muligheden for at møde skabende kunstnere, designere og kunsthåndværkere i uformelle omgivelser, lade sig inspirere af de kreative arbejdsprocesser og se de nyeste tendenser.

Det kunstneriske omdrejningspunkt for Flids julemarked bliver: tekstildesign, keramik, illustration, smykkekunst, design, kunsthåndværk, collage- og fotokunst. 

Entréen koster 30 kroner, og børn under 12 kommer gratis ind.

Hvad: Flids julemarked
Hvor: Nørrebrohallen og Nørrebro Bibliotek
Hvornår:  Fredag 9. december kl. 15-20, lørdag 10. december kl. 11-17 og søndag 11. december kl. 11-17

Foto: PR, Simply Chocolate

Chokoladelagersalg

I weekenden afholdes et lækkert lagersalg, hvor der sælges ud af alverdens godter fra Simply Chocolate og Magasin Chokolade.

Du kan spare op til 70 procent.

Chokoladerne fejler intet, men der kan være små fejl på emballagen, eller lækkerierne kan være pakket ind i sidste års design.

Åbningstiderne er kl. 10-18 torsdag og fredag samt kl. 10-15 lørdag.

Du kan betale med MobilePay og kontanter.

Hvad: Chokoladelagersalg
Hvor: Amager Landevej 123, Kastrup
Hvornår: 8. til 10. december 2022

Jul i Jægersborggade. Foto: PR

Jul i Jægersborggade

Gaden, der ofte kaldes Nørrebros hyggeligste, går all-in på julehygge tre lørdage i december.

Traditionen tro er der Jul i Jægersborggade, hvor store og små inviteres til at deltage i julede aktiviteter og gøre julens indkøb omgivet af god julestemning.

Jægersborggade er allerede indhyllet i julepynt og lys, og man kan glæde sig til at høre jazz, ligesom et kor og et hornorkester sørger for sang og julede toner.

Der sørges selvfølgelig også for julegodter til ganen.

Man kan blandt andet købe gløgg, og lægger man vejen forbi Ro Chokolade, er der søde sager at finde.

Grød har atter risengrød med kanelsukker og smørklat på menuen, og så får gaden besøg af selveste julemanden.

Hvad: Jul i Jægersborggade
Hvor: Jægersborggade, Nørrebro
Hvornår: 10. og igen d. 17. december 2022

Foto: PR, Lopper i Bella

Loppemarked i Bella Center

Det er ikke bare Københavns største indendørs loppemarked.

Det er også Skandinaviens største mødested for samlere og andre med interesse for antik og genbrug.

Loppemarkedet i Bella Center er kendt for at samle folk fra nær og fjern om brugte ting og sager i lange baner, og nu er det atter tid til at gå på genbrugsjagt på det enorme marked.

I weekenden 10.-11. december løber årets sidste omgang Lopper i Bella af stablen, så det er altså en god idé at tage din bedste loppeven under armen og hoppe op på cyklen eller af sted med metroen, hvis I lige skal have de sidste fund i hus inden årsskiftet.

Åbningstiderne er klokken 10-17 lørdag og klokken 10-16 søndag.

Entré koster 40 kr. per person. Børn under 12 år kommer gratis ind, hvis de følges med en voksen.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Bella Center, Center Blvd. 5, København S
Hvornår: 10.-11. december 2022

Del artikel

Andre læser også