Fejrer sommertiden: Her uddeler Frisko 100.000 gratis is

I weekenden skal vi stille uret en time frem, når vi går over til sommertid.
Og sommertid er jo istid – altså på den søde, velsmagende måde.
Derfor fejrer iskæmpen Frisko igen overgangen til sommertid ved at forkæle danskerne med netop den kølige spise.
Traditionen tro uddeler Frisko gratis is, og denne gang er der 100.000 af slagsen.
Vælg mellem flere varianter
Hvis du vil have fingrene i en af de gratis is, skal du søge mod din nærmeste 7-Eleven søndag 26. marts eller en af de efterfølgende dage.
Det er nemlig i kædens mange butikker landet over, de uddeles.
Uddelingen af de 100.000 gratis fortsætter frem til 2. april – eller til der ikke er flere tilbage.
Du kan vælge mellem flere forskellige is, og med både en grøn klassiker og et par nyheder er der noget for enhver smag.
Det er klassikeren Champagnebrus og nyheder som Magnum Double Sunlover og Magnum Double Starchaser, du kan sætte tænderne i.
Frisko Sommertid begynder søndag 26. marts klokken 00.00 og løber frem til 2. april kl. 00.00 – eller når der ikke er flere tilbage.
Der er gratis is i samtlige 7-Eleven-butikker i Danmark.
Hvad: Gratis is fra Frisko
Hvor: 7-Eleven-butikker i Danmark
Hvordan: Voucher indløses gennem 7-Eleven appen og vises i din lokale 7-Eleven butik
Hvornår: Fra 26. marts kl. 00:00 til 2. april kl. 00:00.