Kulturnatten, gys og meget mere: 12 ting vi glæder os til i oktober

Det er for alvor blevet mørkere udenfor, hvilket betyder, at vi kan begynde at se frem til hyggelige efterårsstunder i København.
Oktober måned har masser at byde på, og du kan godt begynde at glæde dig til alt fra halloween-events til Kulturnatten og pumpkin spice latte.
Vi har samlet vores 11 favoritter her og guider dig igennem, hvad du kan se frem til i oktober.
God fornøjelse!

Uhyggelige gys til Halloween
Halloween er en af de helt store begivenheder i oktober og finder sted på månedens sidste dag.
Allerede fra start oktober er der optakt til allehelgensaften mange steder, så der er rig mulighed for at blive skræmt og få et gys i kroppen inden .
Tradition tro åbner Tivoli portene til deres uhyggelige have, som både er for børn og voksne, fra 3. oktober.
Der er også flere skrækoplevelser i og omkring København i år.

Børnenes efterårsferie
Har du børn, så ved du også godt, at uge 42 bliver en travl uge.
Her er det nemlig børnenes efterårsferie.
MigogKbh sørger traditionen tro for den helt store guide til efterårsferie for børnefamilier, og den er lige på trapperne – så hold endelig øje med sitet.
Hvad: Børnenes efterårsferie
Hvornår: Uge 42

Banff Mountain Film Festival
Der er vilde eventyr på programmet, når filmfestivalen Banff Mountain Film Festival igen besøger København.
Det sker 27. og 28. oktober i Imperial, hvor de imponerende film fulde af smuk natur og vilde vover virkelig får lov at spille med musklerne.
Her fyldes det store lærred af ekstremsport og eventyr, og der er både klatring, skiløb, vanvittige cykelture, vandsport og meget mere på programmet.
Læs mere om filmfestivalen her.
Hvad: Banff Mountain Film Festival
Hvor: Imperial, Ved Vesterport 4, København V
Hvornår: 27. og 28. oktober

Kulturnatten
Kulturnatten er en af Københavns mest populære kulturbegivenheder, og den har i mere end 30 år beriget byen med oplevelser og aktiviteter bag døre, som normalt ikke åbner sig for alle.
Der er spændende ting at tage sig til i alt fra Indre By til Valby, Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro, Nordvest, Islands Brygge, Amagerbro og Christianshavn.
Traditionen tro sker det fredagen op til skolernes efterårsferie – nemlig 11. oktober.
Læs mere om Kulturnatten her.
Hvad: Kulturnatten
Hvor: Flere steder i København
Hvornår: Fredag 10. oktober 2025

Film på toppen af Copenhill
På toppen af Københavns måske mest blærede bygning kan du se en af dansk films helt store klassikere ganske gratis lørdag 11. oktober.
Det er “Pusher”, der bliver vist på Copenhills rooftop, og du skal ikke booke billet for at se med. Mød blot op.
Før og under filmen kan du forsyne dig med spise og drikke i baren.
Læs mere i artiklen her.
Hvad: Se “Pusher” gratis på Copenhill
Hvor: Vindmøllevej 6, København S
Hvornår: Lørdag 11. oktober 2025 kl. 20

Efterårstur i Dyrehaven
Tag på efterårsudflugt nord for København, og gå en dejlig tur i Dyrehaven, hvor haven forvandles og klædes i de smukkeste efterårsfarver.
I oktober er kronhjortene i brunst, og det er noget helt særligt at opleve de prægtige dyr i denne tid.
Her handler det for hjortene om at brøle så højt og kraftfuldt, at det tiltrækker hundyrene.
De brøler så kraftfuldt, at det kan høres fra flere kilometer væk, så vi tør godt love, at du får en fantastisk naturoplevelse.
Hvad: Efterårstur i Dyrehaven
Hvor: Dyrehaven, 2930 Klampenborg

Arkitekturens Dag
Arkitekturens Dag fejres hvert år den første mandag i oktober, og 2025 er selvfølgelig ingen undtagelse.
Dagen markeres med masser af oplevelser – blandt andet på Dansk Arkitektur Center og Glyptoteket.
Se mere om, hvad du kan opleve lige her.

Besøg Postyrium med børnene
Det Kongelige Teaters børneunivers Postyrium popper op i tre københavnske bydele i løbet af oktober.
Her kan ungerne lege, danse ballet og udforske scenekunsten ganske gratis.
Der er både rekvisitter og kostumer – og selvfølgelig en scene, hvor man kan optræde for vennerne og de voksne.
Først triller Postyrium ind på Den Røde Plads på Nørrebro, og herefter er det Brønshøj og Islands Brygge, der får besøg.
Læs mere i artiklen her.
Hvad: Postyrium
Hvor: Den Røde Plads 30. september til 5. oktober, plænen ved BRØK i Brønshøj 7.-12. oktober og gruspladsen ved Islands Brygge Kulturhus

Sæson for svampetoast
Det er sæson for svampene, og i efteråret gør en svampetoast sig virkelig til.
Hvis du ikke er til at samle svampene selv og gå i køkkenet, kan du i stedet lade en af byens mange dygtige kokke gøre arbejdet.
Du kan bl.a. bestille en lækker svampetoast hos Aamanns.
Velbekomme – og god jagt!

Verdens bedste pressefotografier
Udstillingen World Press Photo er på en verdensomspændende turné, og nu er det blevet københavnernes tur til at se de fascinerende fotografier.
Den årlige udstilling præsenterer resultaterne af World Press Photo Contest 2025 og viser sidste års bedste og vigtigste fotojournalistik og dokumentarfotografi.
I Politikens Hus på Rådhuspladsen hænger billederne på væggen, og de kan opleves til og med den 19. oktober.
Entréprisen er 135 kroner, men studerende og pensionister slipper med 90 kroner.
Læs mere her.
Hvad: World Press Photo
Hvor: Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V
Hvornår: 27. september til 19. oktober 2025

Pumpkin spice latte
Skal du have noget varmt at drikke, når vi går efteråret i møde, så vil vi anbefale en dejlig krydret pumpkin spice latte.
Prøv en traditionel amerikansk-inspireret udgave hos Espresso House, hvor du får både krydderi og sødme i koppen, og hvor kaffen selvfølgelig er toppet med flødeskum og kanel crunch.
Du kan også snuppe en hos Waynes Coffee på Nørrebro eller hos The Pie Company i Indre By.

Loppemarked i Remisen
Så skal der loppes igen, for det populære loppemarked i Remisen er tilbage.
Du kan glæde dig til omkring 100 private stande i den cirka 1.400 kvadratmeter store hal på Østerbro, når der inviteres til lopper den 25. oktober.
Markedet er åbent fra kl. 10-16, så der er god tid til at få kigget alle standene igennem.
Loppemarkedet i Remisen plejer at være en kæmpe succes, og det er fyldt med gode genbrugssager for både store og små.
Markedet afholdes kun nogle gange om året, og her sælges alt fra tøj, bøger og boligtilbehør til cykler, vinyler og meget mere.
Som et af de eneste markeder i byen lukkes her ikke professionelle opkøbere ind, og derved er muligheden for at gøre et kup ret stor.
Loppemarkedet har desuden både prøverum og café.
Læs mere på Facebook lige her.
Husk, at du kan finde inspiration til endnu flere oplevelser i MigogKbh’s smarte event-kalender.
Hvad: Loppemarked i Remisen
Hvor: Blegdamsvej 132, 2100 København Ø (lige ved Trianglen)
Hvornår: 25. oktober og igen 22. november