Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver historisk: Artister laver show på 160 meter highline over Københavns havn

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Det lyder som en aprilsnar, men den er altså god nok.

Om en måned kan du opleve noget ganske usædvanligt i luften over Københavns havn.

I anledning af, at København er udnævnt af UNESCO som Arkitekturhovedstad 2023, inviteres alle københavnere til at se med, når professionelle artister spænder en 160 meter lang highline ud over havnen og fyrer op for et spektakulært show.

Det bliver med garanti hæsblæsende, og det kommer til at foregå i 15 meters højde.

Tilskuerpladser ved vandet

Den vilde highline kommer til at gå fra Dansk Arkitektur Centers terrasse til den gamle sukkerfabrik på den anden side af vandet.

På den måde forbindes den gamle by med den nye.

Det er første gang, at nogen spænder en highline ud over Københavns havn, og arrangementet bliver derfor historisk.

Vil du se med, når det går løs, kan du tage plads på tilskuerpladserne foran BLOX og på Lille Langebro samt Christianshavnsiden.

Du vil kunne se artister på linen fra kl. 12, og der er gratis aktiviteter i og omkring Dansk Arkitekturcenter fra kl. 15.30-20.

Det store highline-show med professionelle artister går løs kl. 16.00-17.00.

Prøv selv at gå på line

Får man mod på selv at prøve at gå på line, står Danish Slackline Organisation klar omkring BLOX, hvor alle kan prøve slackline – dog ikke i 15 meters højde, men blot i gadehøjde.

Det er gratis at opleve det spektakulære highline-show, som markerer åbningen af Dansk Arkitektur Centers nye udstilling “Copenhagen in Common”.

Udstillingen kan ses fra 5. maj til 22. oktober, og den handler om København og om fællesskaber.

Se mere på Facebook.

Hvad: Highline-show over Københavns Havn
Hvor: Fra Dansk Arkitektur Centers terrasse til den gamle sukkerfabrik
Hvornår: 4. maj 2023 kl. 16

Del artikel

Andre læser også