2.dags-tømmermænd?: Cinemateket holder Blade Runner maraton

Hvis du endnu ikke er helt klar til at byde 2019 velkommen ude i den virkelige verden, når kalenderen skriver onsdag den 2. januar, kan du i stedet forsvinde ind i biografmørket til en omgang dystopisk science fiction af fineste karat.
Cinemateket i Gothersgade holder nemlig ”Blade Runner-dag” og viser både Ridley Scotts oprindelige mesterværk fra 1993 i director’s cut og derefter den anmelderroste sequel ”Blade Runner 2049” fra 2017.
Læs også: Last minute guide: Her kan du stadig få bord nytårsaften i København
Der er med andre ord mulighed for at tilbringe en hel aften i selskab med en ung, sprød Harrison Ford i rollen som Rick Deckard.
I den første film er han på jagt efter menneskelignene replikanter i en neon-apokalyptisk udgave af Los Angeles, mens 30 år senere – knap så ung, men stadig sprød – bliver opsøgt af Ryan Gosling i rollen som betjenten K.
Husk, at hvis du vil se begge film, skal du købe billetter til de to visninger hver for sig.
Hvad: Blade Runner-dag
Hvor: Cinemateket. Gothersgade 55, 1123 København K
Hvornår: Onsdag den 2. januar 2019 kl. 17:30 og kl. 20:00
Hvor meget: 80 kr. pr. film
Hvordan: Mere info og billetlink via Facebook.
Læs også: Farlig torsdagsklub: Spis burger ad libitum for 150 kr