Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpestor oplevelse: 25 dinosaurer indtager Zoologisk Have i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Zoologisk Have
Foto: PR, Zoologisk Have

Zoologisk Have i København er et af de steder, der er hårdt ramt af corona-krisen.

Ingen gæster kan besøge dyrene under nedlukningen, og det kan mærkes på økonomien.

Men i Zoo holder man alligevel humøret oppe og ser frem mod en genåbning og mod, at masser af dyreelskere igen kan besøge pandaer, pungdyr og pingviner på Frederiksberg.

Når Zoologisk Have får lov at genåbne, har de et es i ærmet, og der er god grund til at glæde sig.

10 meter høj og 20 meter lang

Fra den 10. april 2021 inviterer Zoologisk Have til en helt særlig dinosaur-event, hvor man kan opleve intet mindre end 25 dinosaurer i naturtro størrelse.

Det skriver Berlingske.

Dinosaur i Zoo
Foto: PR, Zoologisk Have

De enorme dyr bevæger sig og ser livagtige ud, og man kan blandt andet komme tæt på en langhals, der er 10 meter høj og 20 meter lang.

Til Berlingske fortæller Zoologisk Haves administrerende direktør, Jørgen Nielsen, desuden, at man har planer om, at Zoo skal byde på nye tiltag hver anden måned fremover, og man har allerede store planer for såvel sommerens aktiviteter som årets julemarked.

Der er altså masser at se frem til for både små og store dyreelskere.

Hvad: Dinosaurer i Zoo
Hvor: Zoologsik Have, Roskildevej 32, Frederiksberg
Hvornår: Fra 10. april 2021

Del artikel

Andre læser også