Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

27 år med Natcaféen: Det legendariske sted har fået en makeover

Af Rasmus Kramer Schou
Natcaféen i Gothersgade Foto Rasmus Kramer Schou
Natcaféen i Gothersgade Foto Rasmus Kramer Schou

Natcaféen i Gothersgade er historisk.

Tusindvis af glade gæster har i gennem tiden snuppet en enkelt fyraftensbajer, fejret en special dag eller givet den fuld gas til den lyse morgen.

Baren er nærmest blevet et symbol på det go’e gamle København.

Herinde har man i en menneskealder altid været sikker på den brede, glade fest. Med musik man kan synge med på,  og priser der er til at forstå.

Herinde har de altid gjort en dyd ud af at have plads til alle typer, fra de unge studerende til de erfarne kunstnere og alt derimellem.

De charmerende lokaler med masser af historiske kringelkroge har fået et gennemgående make-over og funkler som var det helt nyt.

Fra den smukke bar ude foran med de store panoramavinduer mod Gothersgade, til dansegulvet og de mere intime kroge.

Inde bagi er der både rygekøkken, baggårdsstemning med fritskrabede mursten og synlige bjælker og et spillerum, så man kan banke gutterne og gutinderne.

Personlig bar

En af Natcaféens stærkeste kort er en betjening, der er helt unikt personlig.

“Hvad der sker på Natcaféen, bliver på Natcaféen”.

Ordene er Heidis, og hun er faktisk selv blevet på Natcaféen i noget nær en menneskealder.

“Ja, jeg er praktisk talt født herinde,” fortæller hun og viser rundt i det fuldkommen nyrenoverede lokaler som stolt ejer og daglig leder.

Heidis mor, Musse, tog lille Heidi med på arbejde fra barnsben, og selvom Musse i dag er blevet over 70 år gammel, bor hun stadigvæk lige oppe over den ikoniske Natcaféen og har indtil for nyligt danset på bordene hernede, når hun kigger ned.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Ikonisk værtshus

For sådan et sted er Natcaféen, et af de mest ikoniske værtshuse i kendte Gothersgade 13.

Et sted fyld med stamgæster og historie. Gode historier.

“Vi er blevet tilbudt 100.000 kr. for vores videoovervågning af et dagblad, men det takkede vi selvfølgelig nej til. Alle, også alle de kendte, der kommer her, har lov til at være sig selv. Og sådan vil det altid være.”

Læs også: MigogKbh: Morten Sabroe fortæller om dengang på Cosy Bar…

Heidi på Natcaféen i Gothersgade Foto Rasmus Kramer Schou

“Vi har også brudepar, der kommer herind i fuld brudekjole og jakkesæt på bryllupsaftenen, fordi de i sin tid mødte hinanden her og lige vil forbi, inden de skal på hotellet.”

Der er mandegrupper, der fejrer 25 års jubilæum herinde og lejer et lokale kun til dem, og der er stadigvæk helt nye unge gæster, der opdager, hvad nostalgisk charme og historisk sjæl kan tilføre en bytur.

Her er altid fest, og kan i princippet holde åbent næsten 24 timer i døgnet. Der skal bare lige lukkes ned en time i døgnet for at gøres rent, eller er Natcaféens bevilling uendelig.

“I gamle dage kom der folk ind kl. 06 eller helt frem til kl. 10 om formiddagen og fik den sidste bajer, inden de skulle hjem og knalde brikker.”

Læs også: MigOgKbh med Christopher: Fra simpel brunch til sindssygt på Søllerød Kro

Sikker havn i København

I en by som København er der fuld fart på nattelivet.

Nye steder opstår og forgår som skummet på en øl forsvinder, men nogle ting kan man heldigvis altid regne med.

Sådan har det været siden 1992 på Natcaféen, som stadig er still going strong.

Ja, faktisk endnu stærkere end tidligere.

“Man kunne godt se, der virkelig var blevet festet herinde igennem årene,” forklarer Heide, mens hun viser rundt.

“Så vi tænkte, vi trængte til at blive smukkeseret lidt.”

Som sagt, så gjort. Natcaféen har gennemgået en fuldkommen istandsættelse, hvor der selvfølgelig er blevet taget forsigtig hånd om sjælen, men samtidig har gjort det historiske udskænkningssted klar til de næste 30 år.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Natcaféen i Gothersgade Foto Rasmus Kramer Schou

Danmark dyreste bar-mosaik

F.eks. har baren fået en smuk mosaik sat op. Det tog 3 mand 10 dage at gøre den helt perfekt.

“Ja, det er helt sikkert Danmarks dyreste bar-mosaik,” fortæller Heidi stolt.

Heidi drikker ikke selv, men hun står trofast herinde hver dag og sørger for de mange gæster bliver serviceret ordentligt.

Hvad enten de er kommet for at høre live-musik, se sportsevents eller pulse lidt i det store rygerum, som er indrettet, og ventileret, som et køkken for: “festen foregår jo alligevel altid i køkkenet.”

På Natcaféen er der altid plads til den glade brede fest, hvor alle er velkomne til at svinge hofterne til musik de fleste kan synge med på.

Og selvom Natcaféen ligger på en dyr adresse, betaler man til Happy Hour hele dagen tirsdag, onsdag og torsdag samt fredag og lørdag frem til kl. 22.00 for kun 29,- for en halv liter øl, uanset om man vælger Grimbergen, Guinness, IPA eller en af de mange andre kvalitetsøl, der bliver serveret ved den blankpudsede bar.

Læs også: MigOgKbh: Kongstad om at stå nøgen i Kongens Have med dansende diller

Hvad: Natcaféen
Hvor: Gothersgade 13
Hvornår: Tirsdag – lørdag fra kl. 15.00 til festen stopper
Hvor meget: Gratis adgang – ½ liter Grimbergen til 29,-

Natcaféen i Gothersgade Foto Rasmus Kramer Schou

 

 

Del artikel

Andre læser også