Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

350 kr. for 4 retter: Kendt bryghus lancerer vegansk menu

Af Rasmus Kramer Schou
PR foto
PR foto

Bøf og bajer bliver måske snart til øl og blomkål.

Øl går meget ofte hånd i hånd med kød, men det skal der laves lid om på. I hvert fald hos Nørrebro Bryghus.

De har nemlig oplevet en stigende efterspørgsel på plantebaseret gastronomi, og de har lyttet.

”Det er især inden for det sidste års tid, at jeg har oplevet at gæsterne i højere grad end tidligere spørger efter veganske retter,” siger køkkenchefen Morten Jesper Rasmussen.

“Det er derfor ikke kun for at leve op til trenden om plantebaseret kost, at vi har valgt at rette fokus mod det veganske køkken. For mig handler det i højere grad, om at lytte til vores gæsters ønsker – jeg laver trods alt mad for gæsternes skyld.”

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Nørrebrosk kultur

Ifølge restaurationsdirektør Martin Thomsen handler det veganske tiltag i høj grad om, at værne om det nørrebroske i konceptet og værdigrundlaget hos Nørrebro Bryghus.

”Siden jeg startede som direktør i januar 2019, har vi sat gang i forskellige initiativer som skal bidrage til, at Nørrebro Bryghus i højere grad skal omfavne lokalmiljøet og den unikke atmosfære, som vi har her på Nørrebro.”

“Køkkenchefen og jeg blev i den forbindelse hurtigt enige om, at den gastronomiske oplevelse hos os skal afspejle vores mangfoldige gæsteskare.

Ét af vores tiltag er derfor at have mere fokus på at inkorporere konceptet social dining, sammen med muligheden for at få det veganske alternativ” siger Martin Thomsen.

Læs også: Nørrebro har fået 100 procent vegansk pizzeria

En kok krydser sit spor

”Det har til tider været en stor udfordring for mig at skulle tage hundrede procent udgangspunkt i plantebaseret råvarer, da jeg har været tvunget til at tænke i helt nye forberedelsesmetoder og smagsvarianter end tidligere.”

“Resultatet af det arbejde jeg har lagt i den veganske menu, og den rejse jeg har været på i det plantebaseret univers, har givet mig blod på tanden, så jeg glæder mig allerede til at udvikle den næste veganske menu,” forklarer køkkenchefen.

Læs også: Nyt på Østerbro: Håndboldspiller og veganer-stjerne åbner street food joint

Den første veganske menu består af  4 retter sæsonmenu til 350,- og består af:
Spansk kørvelsuppe med ramsløgsolie og et strejf af piment
Asparges med tahinsauce og malt
Svamperavioli med palmekål, svampesauce og trøffel
Citronmousse med rabarbersorbet, pufsukker og syltede rabarber

Hvad: Vegansk menu
Hvor: Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3
Hvor meget: 350,- for 4 retter

Del artikel

Andre læser også