5 timer før åbningen: Står allerede i kø til ny burgerbar
I dag kl. 15 åbner Casper Drømme sin nye burgerbar, Beni, på grænsen mellem Vesterbro og Carlsberg Byen.
Og det kommer nok ikke til at gå stille for sig, for allerede over fem timer før, står de første gæster i kø.
Det viser Casper Drømme frem på Instagram.
Læs også: I gammel stationsbygning: Ny bistro åbner på Frederiksberg Det er under et år siden, Casper Drømme gik konkurs med sin sidste burgerbar, men denne gang er han gået sammen med Norrlyst-koncernen, som har hele 15 restauranter i København – heraf to med en Michelinstjerne.
De kommer til at stå for alt det praktiske i at drive en takeaway-restaurant, mens Casper Drømme derimod står for menuen.
“Vi har længe drømt om at åbne takeaway, og matchet med Casper Drømme var det helt rigtige,” udtaler Bjarke Just Nielsen, direktør i Norrlyst Koncernen, til MigogKbh.
Vi har allerede været forbi for at smage på menuen, som du kan se i videoen ovenfor.
En burger står til 99 kr., og du kan få en combi med drikke og fritter til 149 kr.
Se hele menuen på deres hjemmeside her.
Hvad: Beni
Hvor: Ny Carlsberg Vej 40, 1760 København V
Hvornår: Åbner 1. september kl. 15