Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fyldt med loppemarkeder og store lagersalg: Her er 5 ting du kan lave i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, Paustian
Foto: PR, Paustian

Har du allerede fået planlagt weekendens aktiviteter til punkt og prikke?

Hvis ikke, så kan du heldigvis finde hjælp her.

Traditionen tro guider vi nemlig til en håndfuld aktiviteter, som du alle kan opleve i København i weekenden.

God fornøjelse!

Arkivfoto

Byttemarked

Trænger du til at få ryddet ud i gemmerne?

Så er her en oplagt mulighed for at komme af med tøj, bøger, køkkengrej, keramik og andre sager, du ikke bruger længere.

Og har du lyst, kan du endda komme hjem med noget “nyt”, der kan pynte, hvor de gamle dimser stod og samlede støv.

Lørdag 4. februar er der byttemarked i Kulturhuset Indre By, og her kan alle, der har lyst, være med til at sprede genbrugsglæde.

Læs mere her.

Hvad: Byttemarked
Hvor: Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København K
Hvornår: Lørdag 4. februar 2023 kl. 10-13

Foto PR

Premiere på Copenhagen Light Festival

I morgen skydes den store lysfestival i gang i København.

I år bliver Copenhagen Light Festival større end nogensinde før, og når det hele går i gang, kan man se over 35 værker rundt omkring i byen.

I Indre By laves der igen ruter på 2, 5 og 10 km til at gå, løbe eller cykle med festivalens app ved sin side, og med denne kan man høre baggrunden for hvert værk og finde vej via et kort over alle værkerne.

Igen i år vil der være guidede ture – blandt andet gåture med øl, vin og dans, og så indsætter Stromma ekstra kanalbåde under lysfestivalen, så endnu flere kan opleve den lysende kunst fra vandet.

Ungerne kan du bl.a. tage med på Broens Gadekøkken, hvor Disney lyser op.

Hvad: Copenhagen Light Festival
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 3. til 26. februar 2023

Foto: PR, Paustian

Lagersalg hos Paustian

Er du til lækre designerstole? Eller måske du mangler en Louis Poulsen-lampe over spisebordet, men synes ikke, at du har haft pengene til det?

Så er det nu, du skal slå til.

Det danske design- og møbelhus Paustian inviterer nemlig til stort lagersalg.

Her kan du smutte forbi og shoppe designermøbler, lamper, tæpper og accessories – perfekt hvis du vil sætte et nyt præg på dit hjem.

Der kommer til at være favorable priser på varer fra Cassina, Artek, Fritz Hansen, Louis Poulsen, Montana, Paustian, Warm Nordic, Zanotta, HAY og mange andre danske og internationale designbrands.

Du kan spare helt op til 70 procent.

Læs mere her.

Hvad: Lagersalg hos Paustian
Hvor: Kattegatvej 38, 2150 Nordhavn
Hvornår: Lørdag 4. februar og søndag 5. februar 2023 kl. 9-15

Foto PR, Facebook

Vinterjazz

Vil du lytte til god musik, så kan du glæde dig over, at byen i weekenden summer af god jazz.

Festivalen Vinterjazz rummer godt og vel 180 spillesteder og arrangører fra byer på hele Danmarkskortet – fra Skagen og Sønderho til Sydslesvig og Svaneke.

København bliver selvfølgelig ikke forbigået, og der er rig mulighed for opleve jazz i verdensklasse helt gratis eller til en fair sum penge.

Her lægger steder som Brønshøj Vandtårn, Amager Bio, Den Sorte Diamant, DR Koncerthuset og Hotel Skt. Petri lokaler til events under Vinterjazz.

Du finder den fulde oversigt over festivalens mange koncerter ved at klikke på dette link.

Hvad: Vinterjazz
Hvor: Hele landet – også København
Hvornår: Fra torsdag d. 2. februar til søndag 26. februar 2023

Foto: Unsplash

Loppemarked i K.B. Hallen

Kribler det i fingrene for at bladre gennem gamle vinyler og brugte bøger?

Og tæller du ned til foråret, fordi det betyder, at byens mange store loppemarkeder vender tilbage?

Om lidt er der noget at fordrive tiden med, mens du venter på den næste loppesæson under åben himmel.

K.B. Hallen lægger gulv til et stort loppemarked i februars første weekend, og både lørdag 4. februar og søndag 5. februar kan du gå på opdagelse i hele 123 boder.

Alverdens dimser vil være at finde på borde og stativer i den store hal, så du skal nok sætte god tid af til loppejagten, hvis du vil kigge det hele igennem.

Entréprisen er 40 kroner for voksne, mens børn under 12 år kommer gratis ind.

Hvad:Loppemarked i K.B. Hallen
Hvor: Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Lørdag 4. februar og søndag 5. februar fra klokken 10 til 16 begge dage

Del artikel

Andre læser også