Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cocktails med udsigt, vinterferietips og god musik: 7 gode idéer til din weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Så her vi her igen.

Weekenden banker på, og du mangler stadig gode idéer at fylde dagene ud med.

Men bare rolig. Vi har ugens weekendguide klar lige her, og her er både fede ting for store og små.

God weekend!


Sukaiba på toppen af Bella Sky

Åbning af cocktailbar

Det er efterhånden længe siden, at vi har kunne hænge ud på toppen af AC Hotel Bella Sky, men det er der nu lavet om.

Den ellers dengang populære restaurant på 23. etage, SUKAIBA, genåbner nemlig i denne uge som cocktailbar, og det skal altså opleves.

Hotellet har hyret de bedste bartendere til at stå for genåbningen, men hvem det helt præcist bliver venter de stadig med at afsløre.

Den nye cocktailbar kommer til at have åbent onsdag-torsdag fra kl. 16-24 og fredag-lørdag til kl. 01.

Metroen kører lige til døren, så det er bare med at komme afsted.

Hvad: SUKAIBA genåbner som cocktailbar
Hvor: AC Hotel Bella Sky, Center Blvd. 5, 2300 København S
Hvornår: Åbner d. 8. februar 2022
Hvordan: Læs mere her


Foto: PR, Amager Børnemusikfestival

Musikfestival for børn

Amager Børnemusikfestival løber endnu en gang af stablen i skolernes vinterferie, og der er mange sjove arrangementer at se frem til.

Fra lørdag 12. til søndag 20. februar breder musikken sig ud over øen, og hvis dine unger kan lide at danse og synge, er der god grund til at tage dem med på festival.

Amager Børnemusikfestival foregår flere steder på øen – blandt andet i Kulturhuset Islands Brygge, ZeBU og de lokale biblioteker.

Se alle events og køb billetter her.

Hvad: Amager Børnemusikfestival
Hvor: Flere steder på Amager
Hvornår: 12.-20. februar 2022


Foto: PR, Byhaven Pumpehuset, Facebook

Fest i Vinterbyhaven

Vi er mange, der længes efter sol og sommer, når det kolde vintervejr raser udenfor.

Men i denne uge er der heldigvis sommer-vibes i byen, for Pumpehusets populære Byhaven vender tilbage i sommerlige vinterklæder.

Lørdag 12. februar rykker bænke, borde, kulørte lamper, sommerlige cocktails, naturvin og kolde øko-pilsnere fra haven foran spillestedet indenfor og forvandler Pumpehusets lune lokaler til Vinterbyhaven.

Her fyres der op for en sommerfest med fuld fart på.

Billetter til festen koster 160 kroner.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Vinterbyhaven
Hvor: Studiestræde 52, København V
Hvornår: Lørdag 12. februar 2022. Dørene åbner kl. 18.30


Der er mange sjove oplevelser i København og omegn i vinterferien. Foto: PR; Experimentarium

Skyd vinterferien godt i gang

Der er masser at tage sig til i vinterferien i uge 7 og ingen undskyldninger for at kede sig i København og omegn.

Ungerne kan underholdes med alt fra vintersport til teaterforestillinger, og I kan dykke ned i eventyr, kunst og meget mere.

MigogKbh guider til sjove oplevelser og aktiviteter for såvel store som små børn og deres voksne i vinterferien lige her.


Foto Skøjtebanen i Enghaveparken Facebook

Isdisko i Enghaveparken

Så lægger Skøjtebanen i Enghaveparken endnu en gang is til festligt skøjteløb og dans på klinger for både store og små.

Isdisko afholdes i samarbejde med Vesterbro Ungdomsgårds DJ-skole, og det betyder, at der vil blive spillet masser af dansevenlig musik, så man kan fyre sin bedste moves af under diskokuglen.

Har man ikke selv skøjter, kan de lejes på stedet, hvor den lokale fodboldklub for Vesterbro og Kgs. Enghave står for skøjteudlejningen.

Det er gratis at benytte skøjtebanen og være med til isdisko.

Hvad: Isdisko
Hvor: Skøjtebanen i Enghaveparken
Hvornår: D. 11. februar fra kl. 17-21

Foto Butik Alrum Facebook

Tag på shoppetur

Er du vild med shopping, så er København lige en by for dig – men det ved du helt sikkert allerede.

Hos MigogKbh introducerer vi nu MigogShopping, hvor du kan få hjælp til at finde vej til alle byens lækre butikker og gigantiske loppemarkeder.

Uanset om du er til luksus designerbrands, highstreet mode, unikke genbrugsfund eller trendy specialbutikker, så kan du finde det hele indenfor byens grænser.

Find for eksempel vores nye shoppeguide til Østerbrogade her, al info om det næste store loppemarked i Øksnehallen lige her og en sjov, lille historie om en helt særlig og meget farverig dametøjsbutik i Valby her.

Du finder MigogShopping lige her.


Foto: PR

Loppemarked i Remisen

Et af byens tilbagevendende indendørs loppemarkeder holder til i Remisen på Østerbro, hvor der er god plads til masser af boder, og nu fyldes det store lokale atter med genbrugsguld.

Lørdag 12. og søndag 13. februar står masser af boder med private stadeholdere klar til at tage imod loppeshoppere på jagt.

De mange sælgere har alle været en tur på loftet, i kælderen eller bagerst i skabene for at finde ting, der fortjener et nyt hjem, hvor en ny ejer kan få glæde af dem.

Loppemarkedet er åbent fra klokken 10 til 16 både lørdag og søndag.

Entré koster 20 kroner. Børn under 12 år kommer gratis ind.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Remisen, Blegdamsvej 132, København Ø
Hvornår: 12. og 13. februar 2022 kl. 10-16

Del artikel

Andre læser også