Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gadefest og loppemarked: 7 hyggelige ting du kan lave i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
FRBDAGE. Foto PR
FRBDAGE. Foto PR

Den første sommermåned er officielt over os, og vi er helt klar til en weekend med sol, sommer og lækkert vejr.

Vi tipper her til alle de fedeste events i weekenden.

Lige fra Distortion, et hyggeligt loppemarked og et besøg under jorden.

God fornøjelse!

Foto PR, Facebook

Distortion

I går blev Distortion skudt i gang for fuld smadder på Langebro og Rådhuspladsen.

I dag torsdag den 1. juni er turen kommet til den ikoniske (og gratis) gadefest på Vesterbro. Se hele programmet til gadefesten lige her.

Fredag 2. juni fyrer Distortion op for en vild havnefest, der kommer til at strække sig fra Soho Houses street party i Nyhavn, over Knippelsbro og ud til Refshaleøen.

På vandet ud for Reffen, som i år har 10 år på bagen og dermed også fejrer jubilæum, kommer Distortion til at stå for et spektakulært Mascleta-fyrværkeri.

Fredag og lørdag er der ravefest på Refshaleøen, der også går under navnet Distortion Ø. Her kan du feste indtil den lyse morgen, og aldersgrænsen er 18+.

Torsdag og fredag er der ActionHygge-events flere steder i byen.

ActionHygge er en række events, for alle som elsker intime, hyggelige og fordybende oplevelser med lidt mindre basarm, end hvad man måske kender Distortions fester for.

Læs mere om årets Distortion og se hele programmet her.

Hvad: Distortion
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: Indtil søndag d. 4. juni

Foto: PR

Tivoli fejrer Fars dag

Mandag den 5. juni fejrer Tivoli Fars dag.

I Københavns herlige, gamle forlystelseshave kan du invitere din far på en omgang femkamp, hvor I konkurrerer mod hinanden i fem spilleboder efter eget valg.

I kan eksempelvis dyste i Galoppen, Bue & Pil, Dyrespillet og Dåsekast, inden I skyder løs i Galleriet. Efterfølgende kan du invitere far på en rejemad i Grøften og en fadøl på Anarkist Bar.

Læs mere om Fars dag i Tivoli her.

Hvad: Tivoli fejrer Fars dag
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Mandag den 5. juni fra kl. 11

Foto PR

FRBDAGE

I weekenden skyder Frederiksberg Kommune den danske sommer i gang med et flot program, der viser Frederiksbergs mange kvaliteter, den særlige stemning og mangfoldigheden frem.

Du kan blandt andet komme med til gadefest på HC Ørstedsvej, børneloppemarked i Aksel Møllers Have, besøge museumsbunkeren på Madvigs Allé eller spille tennis på Sankt Knuds Vej.

Se hele programmet her.

Hvad: FRBDAGE
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 2.-3. juni 2023

Foto: Blågårdsgade Handelsforening

Loppemarked på Blågårdsgade

I denne weekend er det Nørrebro, du skal sigte mod, hvis du er i humør til genbrugsguld og brugte dimser.

Søndag 4. juni sælger de lokale ud af sager fra gemmerne, når der er loppemarked i Blågårdsgade på Nørrebro.

Loppemarkedet i Blågårdsgade er åbent fra klokken 10 til 16, og du kan være heldig at finde alt fra sko, tøj og tasker til boliginteriør og hjemmelavet krea.

Der er gratis adgang.

Se mere på Facebook.

Hvad: Loppemarked på Blågårdsgade
Hvor: Blågårdsgade, Nørrebro
Hvornår: Søndag d. 4. juni kl. 11.00-16.00

Foto PR/Jakob Vind

Roskilde Dyrskue

Så er det i morgen, at Danmarks største dyrskue for hele familien er tilbage i Roskilde.

Dyrskuet er åbent hele weekenden, og der er masser af sjove aktiviteter for børn.

Oplev bl.a. agility med heste, bueskydning, kæmpe maskiner eller klap en ko.

Programmet til årets dyrskue er nærmest fyldt til randen.

Du kan bl.a. komme med til traktortræk, tage en tur i halmlabyrinten eller stille sulten i det store spisekammer.

Hele dagen er der udstillinger og bedømmelse af alt lige fra katte og hunde til køer og små ponyer.

Se hele programmet her.

Hvad: Roskilde Dyrskue
Hvor: Dyrskuepladsen i Roskilde
Hvornår: Fra 2. juni – 4. juni 2023

Work Bitch. Foto: Martin Høyer Poulsen

CPH STAGE

I dag vender teaterfestivalen CPH STAGE tilbage.

Festivalen kan opleves fra den 1. til 10. juni i København og på Frederiksberg.

Programmet byder både på international queer nycirkus, en rom-com om infertilitet, og så kan alle hoppe på en partybus rundt i København.

Det bliver lige dele glitrende og hæsblæsende, når festivalen inviterer publikum til at opleve noget af det bedste danske og internationale scenekunst.

Forestillingerne byder på en bred variation af tematikker og genrer fra det klassiske og traditionelle til det moderne og nytænkende.

I år kan festivalen tilmed præsentere to forestillinger fra Grønland, så det er en kærkommen lejlighed til at opleve scenekunst fra hele landet.

Hvad: CPH STAGE
Hvor: Over hele København
Hvornår: Fra den 1. til 10. juni 2023

Arkivfoto

HOLYMOLY CLUB lagersalg

Elsker du at gøre et godt kup og spare masser af penge?

Så skal du med til et gigantisk lagersalg i denne uge, når det populære HOLYMOLY OUTLET rammer Glostrup.

Her kan du gøre et kup på tøj, slik, smykker, elektronik og legetøj i lange baner – ja, der er simpelthen afdelinger og kæmpe besparelser til hele familien.

HOLYMOLY OUTLET kommer nemlig rullende med tre lastbiler fyldt med lækre varer!

Kom med og gå på jagt i de 1200 kvadratmeter med over 70.000 varer. Der er helt sikkert noget for enhver smag, og du kan spare 30-70%!

Slikmunde kan gå på jagt i store, fristende bøtter slik til vanvittige priser. Her finder du både Haribo, Carletti, Toms, Mars, Smarties og Twix.

Og så kan du ellers spare op til 70% på kendte mærker som Levi’s, Nike, Adidas, Fila, Hummel, Bjørn Borg, Tom Tailer, Jack & Jones, Sony, Philips, Braun og mange flere.

Skal familiens yngste forkæles, finder du legetøj fra Disney, Barbie, Marvel og My Little Pony.

Hvad: HOLYMOLY CLUB lagersalg
Hvor: Østbrovej 4A, 2600 Glostrup
Hvornår: 1.-4. juni 2023

Del artikel

Andre læser også