7 på stribe: Love Shop har spillet 6 udsolgte koncerter i træk – nu inviterer de til den største nogensinde
Efter et imponerende forløb med seks udsolgte koncerter på Hotel Cecil og efterfølgende udsolgte shows på Store VEGA og Loppen, er hele Københavns Love Shop klar til at tage skridtet videre og spille deres største indendørs koncert nogensinde.
Og selvfølgelig skal det ske på hjemmebanen i København. Eller det vil sige, jo faktisk den grønne plet midt i København, der bærer kommunenavnet Frederiksberg.
Den 6. december 2025 vil bandet, med forsanger Jens Unmack i spidsen, nemlig træde op på scenen i Falkonersalen.
En koncert, der markerer et stort skridt for Love Shop
I snart 35 år har Love Shop været en uomgængelig del af den danske musikscene, og deres kommende koncert i Falkonersalen bliver et højdepunk for bandet tør arrangørerne godt at love.
Dette bliver bandets eneste indendørs koncert i Danmark i 2025, og det er første gang, de optræder i den ikoniske københavnske sal.
“Vi elsker at udfordre os selv og vores publikum, og spille steder, vi ikke har spillet før,” siger Jens Unmack.
“Sidste år valgte vi at fokusere på flere aftener i træk på Hotel Cecil, men i Falkonersalen er det stik modsat – alt sættes på et bræt, og vi får mulighed for at udnytte det brede vingefang, en så traditionsrig sal giver. Det var Henrik Halls store drøm at spille her, og vi ser frem til at tage hævn på den drøm, der dengang virkede uden for rækkevidde.”
Love Shop har senest haft stor succes med albummet “BLUES EUROPA”, som blandt andet blev belønnet med 5 hjerter i Politiken.
Billetsalget starter 29. november.
Hvem: Love Shop
Hvad: Største indendørs koncert nogensinde
Hvor: Falkonersalen, København
Hvornår: 6. december 2025
Billetsalg: Starter 29. november 2024 kl. 10:00 via LiveNation.dk og Ticketmaster.dk