Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Weekendguide: Japansk festival, nyåbnet museum og 7 andre ting der foregår i København

Af Maise Molberg
Foto Chieko Bervid
Foto Chieko Bervid

Aftenerne bliver lynhurtigt længere, og lysten til at komme ud og opleve stiger automatisk.

Så er det heldigt, at denne weekend byder på mange sjove aktiviteter for både børn og voksne.

Det er bl.a. blevet tid til det store loppemarked i Bellahøj, og så åbner en ny minigolf-bane i København.

Læs endelig med og bliv klogere på, hvad du skal bruge den solrige weekend på.

Illustration: Fisketorvet

Åbning af KAJEN

Efter flere års hårdt arbejde åbner Fisketorvet i dag torsdag d. 18. april deres 6.500 kvadratmeter store mødested og madunivers, KAJEN.

Åbningsarrangement fortsætter hele weekenden og markerer starten på et nyt kapitel, hvor byen, naboerne og besøgende kan nyde godt af intet mindre end 39 forskellige madkoncepter fra streetfood til casual dining med en fantastisk udsigt over vandet og Københavns skyline.

På åbningsdagen vil der være smagsprøver samt gode åbningstilbud og kajen vil emme af liv og stemningen krydret af tonerne fra DJ-pulten, som spredes over de fire etager.

KAJEN, beliggende ved Københavns havnefront, kommer til at byde på en bred vifte af spisesteder, der skal tiltrække madglade mennesker fra alle retninger.

Fra det hurtige og det børnevenlige, over det lette og spicy, til det sunde og plantebaserede.

Foruden velkendte spisesteder som Kung Fu Street Food, Sunset Boulevard, Bake My Day og Rosso Pomodoro gør den gastronomiske iværksætter Torben Klitbo entré på KAJEN med hele fem af sine velkendte madkoncepter.

Læs mere om KAJEN her.

Hvad: Åbning af KAJEN
Hvor: Fisketorvet, Havneholmen 5, 1561 København V
Hvornår: Torsdag d. 18. april til søndag d. 21. april 2024

Foto: PR, Museum of Illusions

Museum of Illusions

Sidste uge åbnede Museum of Illusions for første gang i København, og kom i selskab med internationale lokationer som New York, Paris, Kuala Lumpur og mange flere.

Museum of Illusions er et oplevelsesunivers, der byder på forunderlige installationer med optiske illusioner.

Sanserne aktiveres, perspektivet udfordres og fantasien vækkes til live, når gæsterne bl.a. kan besøge en dansk hotdogvogn på en helt ny måde, klatre op ad en historisk københavnsk facade og mærke H.C. Andersens tilstedeværelse.

Udstillingen består af 65 permanente installationer, der byder på minde- og fotoværdige oplevelser for gæster i alle aldre.

Du kan bl.a. se frem til at opleve populære illusioner som Walk-in-kaleidoscope og Infinity-rummet.

Læs mere om museet her og køb billet her.

Hvad: Museum of Illusions
Hvor: Frederiksberggade 24, 1459 København K
Hvornår: Åbent mandag-søndag fra kl. 10-22

Pressefoto

Åbningsfest af Camping Boltens Gård

Lørdag d. 20. april genåbner den ikoniske Boltens Gård.

Det bliver under navnet Camping, som slår dørene op til en 14 hullers indendørs minigolfbane med 2 cocktailbarer og en øl-bar fordelt på to etager samt i Boltens Gårds urbane gårdhave.

Oplevelsen er desuden udviklet med en spejlbane og to interaktive minigolfbaner eller såkaldte laser-baner.

Åbningen i Boltens Gård skal selvfølgelig fejres med et brag af en åbningsfest.

Det betyder bl.a. at alle der booker eller kigger forbi vil få en øl og et pizza slice på huset og har mulighed for at opleve de 14 nye baner som nogen af de allerførste.

Vil du være sikker på din tee-time så book her, ellers bare ’drop-in’ som på enhver anden bar.

Du kan læse mere om åbningsfesten her.

Hvad: Åbningsfest af Camping Boltens Gård
Hvor: Boltens Gård, Indre By
Hvornår: Lørdag d. 20 april kl. 12-00

Foto Lars Petersen

Sakura Festival

Hvis du logger på Instagram i disse dage, støder du helt sikkert på de lyserøde kirsebærtræer, som lige nu springer ud rundt omkring i København.

Træerne i Langelinie Park er af den ægte japanske slags, og det betyder, at de blomstrer lidt senere end den type kirsebærtræer, som blandt andet findes på Bispebjerg Kirkegård.

Og når træerne ved Langelinie endelig står i fuldt flor, skal det fejres.

Du kan derfor godt sætte et stort, lyserødt kryds i kalenderen i weekenden.

Lørdag d. 20 og søndag d. 21. april afholdes nemlig Copenhagen Sakura Festival, som hylder japansk kultur og som blandt andet den japanske ambassade og en række private, japanske organisationer står bag.

På festivalen kan du bl.a. opleve en ægte, japansk teceremoni og købe japansk mad, og så kan du se et kimono-show, når Kimono Klub Danmark viser traditionelle dragter.

Copenhagen Sakura Festival har derudover to scener samt et udvalg af boder, og masser af aktiviteter for både børn og voksne.

Du kan se hele programmet her.

Der er gratis adgang til Copenhagen Sakura Festival.

Hvad: Copenhagen Sakura Festival
Hvor: Langelinie Park, København K
Hvornår: 20. og 21. april 2024 fra kl. 11-16
Hvor meget: Gratis adgang

Foto: PR, Venners Cocktail Bodega

Åbningsfest på Venners Cocktail Bodega

Vesterbro får selskab af en ny bar, som slår dørene op i weekenden.

Baren hedder Venners Cocktail Bodega, og de glæder sig til at blive en del af det pulserende liv på Vesterbro.

Med en varieret musikprofil samt et udvidet drikkesortiment med fokus på lækre cocktails og specialøl, er Venners Cocktail Bodega klar til at blive Vesterbros nye samlingspunkt.

Den nye bar skal naturligvis åbnes med manér, og derfor inviterer de til åbningsfest med gode tilbud.

Festlighederne løber af stablen fredag d. 19. april, og der er lagt op til en festlig aften.

Du kan forvente en aften fyldt med god musik, spændende drikkevarer og masser af sjov og spas.

Følg med på Facebook, hvor du kan se deres menukort samt happy hour-tilbud.

Hvad: Åbningsfest på Venners Cocktail Bodega
Hvor: Istedgade 96, 1650 København V
Hvornår: Fredag 19. april kl. 19.30

Foto: PR, Bellahøj Kræmmermarked

Bellahøj Kræmmermarked

Det store Bellahøj Kræmmermarked er efterhånden en årelang tradition.

Her bugner det af madboder, festtelte, forlystelser og hundredvis af glade kræmmere, der glædeligt sælger ud af deres ting.

I denne weekend er det igen blevet tid til at gå på jagt efter loppefund, når årets første store udendørs kræmmermarked slår dørene op.

Børnene kan få fornøjelsen af at møde Paw Patrol, få lavet ansigtsmaling, ride på ponyer og meget mere.

Du kan se programmet for de tre dage på deres hjemmeside.

Entré til én dag koster 35 kr. og et armbånd med entré til alle tre dage koster 50 kr. Børn under 6 år kommer gratis ind.

Hvad: Bellahøj Kræmmermarked
Hvor: Hvidkildevej 66, 2400 København NV
Hvornår: Fredag d. 19. april kl. 14-20, lørdag d. 20. april kl. 10-20 og søndag d. 21. april kl. 10-18

Foto: Facebook

Loppemarked i Blågårdsgade

Vi har netop lavet en guide til Københavns mange loppemarkeder, og i denne weekend er tiden inde til at shoppe løs på et af Nørrebros hyggeligste af slagsen.

Søndag d. 21. april fyldes Blågårdsgade endnu en gang med genbrugssager i lange baner, når den lokale handelsforening og områdets beboere arrangerer marked.

Her kan du fra kl. 10 til 16 gå på opdagelse i boderne og se, hvad du kan finde af loppesager.

På loppemarkedet må der udelukkende sælges brugte og hjemmelavede ting, så der er ingen nye varer, men til gengæld rig mulighed for at prutte om priserne og gøre et godt genbrugsfund.

Måske finder du lige de sko, du går og mangler, eller noget fedt legetøj til ungerne.

Der er som altid gratis adgang.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Loppemarked i Blågårdsgade
Hvor: Blågårsgade, København N
Hvornår: Søndag d. 21. april kl. 10-16

Foto Malthe Folke Ivarsson

Fredagsbar på SMK

Drinks, kunst og chill-out oven på en veloverstået arbejdsuge er hovedingredienserne i Statens Museum for Kunsts populære koncept SMK Fridays.

De cool fredagsbar-events har i flere år tiltrukket mange københavnere, og nu er det blevet tid til endnu en udgave.

Fredag d. 19. april kan du hænge ud på det enorme kunstmuseum efter lukketid og lade dig underholde af både kunstnere og forskellige eksperter, mens du slubrer drinks og bliver klog på kunst.

Gennem aftenen kan man blandt andet opleve en atmosfærisk koncert ved harpenist og sangerinde Selma Judith, der har forvandlet sårbarhed til styrke, lytte til kampklare oplæsninger af ’Undskyld vi er her’-opråb ved forfatter Caspar Eric og tage del i en forførende og aftabuiserende performance ved kunstner Cassie Augusta Jørgensen.

Arrangementet begynder klokken 16 og slutter klokken 22, og der er gratis adgang.

Du kan læse mere om aftenens aktiviteter og indslag på smk.dk.

Hvad: SMK Fridays
Hvor: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, København K
Hvornår: Fredag d. 19. april 2024 kl. 16-22

Foto Warpigs Facebook

Warpigs holder fødselsdag

De fleste københavnere kender efterhånden til den pulserende stemning i Kødbyen og de mange fede restauranter og barer, der har indtaget området.

En af dem er Warpigs, som er et afslappet spisested, hvor der både tilberedes langtidstilberedt barbecue og brygges øl lige ved siden af gæsterne.

Warpigs er et stort sted med plads til masser af mennesker både inde og ude på deres terrasse, og om aftenen sørger de mange lamper for en hyggelig belysning.

Lørdag er det tid til at fejre deres 9-års fødselsdag, og de har allerde planlagt en masse fedt.

Der vil bla. blive uddelt gratis øl til de hurtige, der vil være hot wings konkurrence og fire forskellige koncerter.

Se hele programmet for fødselsdagsfejringen på Facebook.

Hvad: Warpigs
Hvor: Kødbyen, Flæsketorvet 25-37, 1711 København V
Hvornår: Lørdag d. 20. april kl. 11.30-02

Del artikel

Andre læser også