Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kulturnat og scary Halloween-oplevelser: Her er 8 ting du kan lave i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Tivoli, PR
Foto: Tivoli, PR

Så kan vi atter spotte weekenden ude i horisonten.

For jer med børn så betyder det formentlig også begyndelsen på ungernes efterårsferie, og vi tipper naturligvis til god underholdning for hele familien.

Og til alle jer andre er der både gratis øl, smugkig på en ny park og andet spændende på programmet.

God fornøjelse!

Foto: PR

Kulturnatten

Fredag den 14. oktober 2022 er der atter Kulturnat i København, og en lang række museer, virksomheder, ministerier, teatre og kulturinstitutioner åbner dørene for nysgerrige folk.

Men hvilke events er egentlig spændende for de voksne?

MigogKbh har samlet syv tips til arrangementer og oplevelser, som du kan dele med vennerne, kæresten, hustruen eller ægtemanden.

Læs guiden lige her.

Husk Kulturpas, når I vil have adgang til aktiviteterne. Et Kulturpas koster 110 kroner og kan købes i alle 7-Elevens butikker i hele Hovedstadsområdet samt på udvalgte biblioteker og museer i København og på Frederiksberg.

Find dit nærmeste salgssted her.

Har du ungerne med, så læs vores guide til de bedste oplevelser for børn her.

Hvad: Kulturnatten 2022
Hvor: Over hele byen
Hvornår: Den 14. oktober

Foto: PR

Halloween i Tivoli

Denne weekend vender Halloween i Tivoli endelig tilbage.

Oplev blandt andet Rasmus Klump på Plænen med show for de mindste, hele to grumme scaryhouses, DM i kæmpegræskar og mere end 20.000 græskar. 

Halloween er lig med græskar, og den kommer der heller ikke til at mangle i Tivoli.

Det går for alvor løs lørdag den 15. oktober kl. 11.30, når der igen i år afholdes DM i Kæmpegræskar. 

Konkurrencen er blevet et tilløbsstykke, hvor gæsterne kommer for at se de imponerende kæmpegræskar. 

Den magiske stemning fortsætter helt frem til 6. november, og du kan se hele programmet til Halloween i Tivoli her.

Hvad: Halloween i Tivoli
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Til og med den 6. november 2022

Foto: Rebecca Jacobsen. PR, DAC

Efterårsferie for børn

Nu skydes børnenes efterårsferie i gang.

Vi tipper til alle de fedeste ting at lave for hele familien HER.

Lige fra teatereventyr, en vild klatrebane og meget, meget mere.

God fornøjelse!

Snart er det igen tid til Dining Week. Foto: PR

To store restaurantfestivaler 

Oktober byder traditionen tro restaurantfestivalerne DinnerDays og Dining Week velkommen, og de er begge en særdeles god undskyldning for at spise ude hver aften i en hel uge, da du får det hele til det halve. 

Allerede fra fredag d. 14. oktober tilbyder festivalerne masser af spændende måltider på en lang række restauranter rundt omkring i København, og med priser fra 250 kroner for tre retter kan du smage dig igennem mange gode madoplevelser. 

Du kan blandt andet spise på Bocado, Norrlyst og Falernum – og maaaange flere. 

Læs mere om Dining Week her og DinnerDays her

Hvad: Dining Week og DinnerDays 
Hvor: Over hele København
Hvornår: Uge 42 

Foto: PR

Gratis øl

Det er 10 år siden, at Timm Vladimirs Køkken åbnede i Skolegade i Valby, og det skal fejres med manér.

Derfor fyres der op for 10 fødselsdagsarrangementer i den kendte koks lokaler, og i denne uge er der god grund til at kigge forbi, hvis man er øltørstig.

Lørdag 15. oktober er det nemlig Timm Vladimirs Bryghus, der markerer den runde fødselsdag, og i den anledning giver Timm og co. en omgang.

I den hyggelige gårdhave, der ligger i forbindelse med køkkenet, hvor der afholdes events og madkurser, stilles en bar op lørdag eftermiddag, og i tidsrummet klokken 15-20 er der gratis dråber at skylle ganen med.

Timm Vladimirs Køkken deler hele 200 liter gratis øl ud, og der er selvfølgelig tale om øl fra eget bryghus.

Hvad: 200 liter gratis øl
Hvor: Timm Vladimirs Køkken, Valby
Hvornår: Lørdag 15. oktober 2022 kl. 15-20

Foto PR

Gys og gru

Skal det være scary?

Så åbner mange rædselsvækkende horror houses i denne weekend deres døre.

Besøg blandt andet et forladt akvarium, gå på opdagelse under vandrutsjebanen på Bakken eller kør en tur på Reffen, som du sent glemmer.

Vi guider til 5 grumme Halloween-oplevelser i København og omegn HER.

Visualisering af Operaparken. Foto: Cobe

Smugkig på ny park

Det er ikke hver dag, at København K beriges med en ny park, men lige nu er en ny, grøn oase ved at tage form centralt i byen.

Navnet på den nye park er Operaparken. Den kommer nemlig til at ligge lige ved siden af Operaen – altså på Sydøen, lige ud til vandet og med Papirøen som nabo.

Planen er, at Operaparken skal blive et rekreativt område med plads til fordybelse, og her kan man lægge vejen forbi, når man gerne vil skrue lidt ned for tempoet og tage en pause.

Operaparken kommer til at brede sig ud over 21.500 m2, og den vil være åben for alle københavnere såvel som turister.

Operaparken forventes at åbne i 2023, men allerede nu kan du få et smugkig på den grønne oase.

Lørdag 15. oktober er der åbent hus i parken, hvor alle nysgerrige sjæle er velkomne til at kigge forbi og høre om, hvordan det grønne frirum bliver til, og hvad man kan glæde sig til at opleve, når det står færdigt.

Hvad: Rundvisning i Operaparken
Hvor: Byggepladsen, Ekvipagemestervej 14, København K (indgang ved Operaens bagside)
Hvornår: Lørdag 15. oktober 2022 kl. 11-14

Foto: PR, JungleRun

Familieløb i Hafnia Hallen

Skal I ud at bevæge jer og bruge kroppen i weekenden, kan JungleRun hjælpe med en sjov dag.

JungleRun kender du måske for deres skægge udendørs familieløb med skøre forhindringer, men på søndag rykker de indenfor i Hafnia Hallen.

Der er lagt op til et vildt løb, når den skal have fuld gas på hallens multibaner, beachvolleybaner og kunstgræsbaner.

Lige som til de udendørs JungleRun-events løber hvert barn sammen med en voksen, og undervejs får både store og små trænet motorik, styrke, kondition og samarbejdsevner.

Der er medaljer og rygsække med overraskelser til alle deltagende børn.

Se mere på junglerun.dk.

Hvad: JungleRun Indoor Challenge
Hvor: Hafnia Hallen, Julius Andersens Vej 6, København SV
Hvornår: Søndag 16. oktober 2022

Del artikel

Andre læser også