Med kransekage og bobler: Slut året af med festligt nytårsløb
Nytår er traditionernes holdeplads.
Hvert år SKAL det være ‘same procedure as every year, James’ – Dronningens nytårstale, champagne, kransekage og fyrværkeri.
De seneste år er en mere aktiv tradition sørme også begyndt at bide sig fast i København.
Nemlig Nytårsløbet hos Sparta.
For hele familien
Når Sparta inviterer til årets sidste løb, er det med distancer for hele familien.
Nytårsløbet er årets store brag af en slutspurt for børn og voksne på alle niveauer.
Du kan løbe den tidlige start kl. 09.30 eller den sene kl. 11.00 og vælge lige præcis den distance, som dine ben, alder, kondi eller humør tillader.
2 km, 5 km, 10 km og 21,1 km.
Dog er der kun halvmaraton kl. 9.30 og ikke kl. 11.00.
Tilmeldingen er åben online frem til løbsstart eller så længe, der ledige pladser.
Vær opmærksom på, at løbet kan blive udsolgt inden løbsdagen.
Start og mål er på Gunnar Nu Hansens Plads 11 på Østerbro.
Du kan afhente dit startnummer på løbsdagen eller dagene op til. Afhentningen foregår fra telte foran Spartas bygninger på Gunnar Nu Hansens Plads 11.
Du kan få opbevaret dine ting, mens du løber. Det er gratis og under opsyn, men på eget ansvar.
Kransekage og bobler
På ruten er der væskedepoter med vand og High5 energidrik i start/mål og for hver 5 km.
I mål serveres der bobler, kransekage, alkoholfri ‘børnechampagne’ og snacks.
Der er selvfølgelig masser af præmier på højkant til alle festligt udklædte, så husk udklædningen – børn såvel som voksne.
Det er f.eks. blevet populært at løbe i butterfly.
Hvad: Nytårsløbet
Hvor: Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø
Hvornår: 31. december 2023. Kl. 9.30 eller 11