Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

8 tips til sikker onlineshopping

Af Annoncør

At shoppe online er hurtigere og mere bekvemt end nogensinde, og de fleste af os handler online uden at tænke på de mulige konsekvenser. Samtidig stiger antallet af bedragerier og identitetstyverier hvert år. Identitetstyveri, pakkesvindel, svindel med tilbagebetaling, kontoovertagelser og phishing er store trusler mod online-shoppere, men da hacker-svindel ikke er så synlig som traditionelle tyverier, er svindlerne meget sværere at opspore og tage på fersk gerning.

Fakta er, at din sikkerhed i høj grad beror på dig selv. Det er ikke kun netbutikkens ansvar at prioritere kundernes sikkerhed, idet du som forbruger, også er ansvarlig for at holde dine personlige oplysninger sikre. Efterhånden som hackere og svindlere finpudser nye teknologier, er det vigtigt, at du forstår, hvordan du handler sikkert online og beskytter dig selv mod hackere og identitetstyve.

Her er nogle vigtige tips til at hjælpe dig med at være sikker, mens du handler efter de bedste tilbud.

Sikkerhedstips til onlineshopping

 

  1. Hold dig til de betrådte stier

Når du handler online, bør du altid holde dig til gennemprøvede og pålidelige hjemmesider. Velrenommerede websteder er ikke ude på at stjæle dine betalingsoplysninger, idet de normalt har strenge sikkerhedsprotokoller. Hvis du leder efter et specifikt produkt eller mærke og finder en hjemmeside gennem Google eller en anden søgemaskine, bør du stadig være på vagt.

Før du indtaster personlige oplysninger for at gennemføre dit køb, bør du også tjekke, at du er i den rigtige netbutik. Der er mange muligheder for hackere og svindlere til at omdirigere dig til forkert hjemmeside eller forfalske URL’en.

 

  1. Shop kun på HTTPS-websteder

En ting, du skal holde øje med, er et gyldigt sikkerhedscertifikat. Hvis URL’en starter med HTTPS i stedet for HTTP og har en hængelås til venstre for navnet, betyder det, at sikkerhedscertifikatet er gyldigt, og at dine oplysninger er dækket af en grundlæggende TLS-kryptering hele vejen fra din browser til den hjemmeside, du handler på.

Det er nemt at tjekke, at hjemmesiden bruger HTTPS, se blot i URL-feltet for at se om den begynder med “https: //”.

 

  1. Undgå e-mail-links

En anden teknik, som svindlere kan bruge til at få adgang til dine kreditkortoplysninger, er phishing. Ved at bruge omhyggeligt udformede e-mails er dette en meget populær og effektiv måde at hacke nogen på. De vil normalt tilbyde dig rabatter eller tilbud, der er for svære at modstå. De kan også inkludere en falsk URL, som fører dig til en ordreside og gør svindlen endnu mere overbevisende.

Spørg dig selv, hvad de beder om i e-mailen. De fleste legitime websites vil ikke bede om yderligere oplysninger, efter at købet er gennemført. Hvor fører links hen? Klik ikke på nogen e-mail-links uden først at tjekke den URL, de har sendt dig. Du kan holde musemarkøren over linket eller højreklikke på det, før du følger det for at se, hvor det fører hen. Spørg også dig selv, hvem afsenderen er, og undersøg e-mailadressen nøje, før du stoler på dem.

 

  1. Gør det til en vane at tjekke dine kontoudtog

Vi er alle forskellige, når det kommer til at overvåge vores udgifter. Nogle tjekker deres netbank hver morgen, mens andre måske nøjes med at logge ind en gang om ugen. Men hvis du vænner dig til løbende at tjekke dine kontoudtog, vil du meget hurtigere blive i stand til at opdage uoverensstemmelser. Er der en transaktion, du ikke kan genkende? Så sørg for at kontakte din bank hurtigst muligt.

 

  1. Shop ikke via offentlig Wi-Fi

Hvis du kan undgå det, bør du aldrig handle online via offentlige Wi-Fi-netværk. Hackere er kendt for at stjæle information ved at hacke sig ind på offentlige Wi-Fi-forbindelser, da disse netværk har dårlig sikkerhed og kan scannes af hackere, der leder efter svage forbindelser.

Hvis du skal bruge offentlig Wifi, når du handler online, er det vigtigt at bruge en VPN. Den krypterede forbindelse vil sikre, at dine netbankoplysninger, kreditkortoplysninger og personlige oplysninger er sikre, når du trykker på “Køb”.

Ikke nok med det, en VPN kan også give dig mulighed for at se ud som om, du er et andet sted, så du kan finde bedre priser på især fly og hoteller. Du kan også få billigere adgang til spil- og videostreamingplatforme. Der er således mange fordele ved at bruge en VPN online.

 

  1. Brug en password-manager

God password-sikkerhed er altid vigtig, men at skabe unikke og sikre adgangskoder til hver hjemmeside – og ikke mindst huske dem – kan være svært. En password-manager kan hjælpe dig med både at huske og beskytte dine adgangskoder ved at administrere og gemme alle dine adgangskoder, ligesom den kan hjælpe dig med at oprette nye sikre adgangskoder i fremtiden.

 

  1. Hold din browser opdateret

Der er mange hacker-metoder, der retter sig mod sårbarheder i forældede browserversioner eller usikre onlinebutikker. Derfor er det vigtigt at holde din browser opdateret og opgraderet med de bedste sikkerheds- og privatlivsudvidelser. Det vil beskytte dine personlige oplysninger mod at blive lækket. Opdateringer frigives normalt for at rette kendte sårbarheder, så sørg for at installere dem, så hackere ikke får en chance.

 

  1. Overvej at bruge et virtuelt kreditkort

Et virtuelt kreditkort er et digitalt kreditkort, som du kun kan bruge online. Ved at knytte det til et rigtigt kreditkort eller betalingskort, som du ejer, kan du handle online uden at afsløre dine faktiske kreditkort-oplysninger. Du kan også indstille dit virtuelle kreditkort, så det kun tillader køb op til et bestemt beløb, eller at det udløber efter en bestemt dag.

Afslutningsvis

I takt med at hele verden flytter sig mere og mere online, er sikkerheden ved onlineshopping vigtigere end nogensinde. Heldigvis kan du undgå de fleste bedragerier og farlige situationer ved at bruge lidt sund fornuft og anvende de tilgængelige værktøjer. Husk, hvis det virker for godt til at være sandt – så er det det som regel også.

Del artikel

Andre læser også