Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

8 ud af 10 er bekymrede: Nu vil København gribe ind mod turister på cykelstierne

IMG_0458-768x1024
De fleste af os har et anstrengt forhold til turister på cykelstierne - nu vil rådhuset gøre noget ved sagen. Foto: André Bentsen

De ligner næsten det perfekte danske sommerbillede af små ællinger, der usikkert krydser cykelstien på række.

Men det er så udansk, som det kan blive.

Sommeren har fyldt Københavns gader med turister på lejecykler.

For mange københavnere er det blevet en kilde til både frustration og farlige situationer, og nu vil to borgmestre gribe ind.

Københavns erhvervsborgmester Andreas Keil og klima, miljø og teknikborgmester Line Barfod indkalder nu cykeludlejere, hoteller, turistorganisationer og trafiksikkerhedseksperter til et rundbordsmøde for at finde løsninger på det voksende problem.

Baggrunden er blandt andet en undersøgelse fra Epinion for Rådet for Sikker Trafik, hvor omkring otte ud af ti københavnske cyklister svarer, at cyklende turister udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem.

“Vi er glade for, at turisterne vil opleve København fra cykelsadlen, men det skal ske på en måde, der er tryg for dem, som bor her hele året. Når så mange københavnere er utrygge ved de cyklende turister, er vi nødt til at handle. Derfor indkalder vi nu branchen til et rundbordsmøde, hvor alle gode ideer kan komme på bordet, så vi sammen kan give turisterne den nødvendige vejledning,” siger erhvervsborgmester Andreas Keil.

Målet er blandt andet at finde bedre måder at informere turister om både færdselsreglerne og de uskrevne regler på de københavnske cykelstier, inden de hopper i sadlen.

Klima, miljø og teknikborgmester Line Barfod peger samtidig på, at der både skal investeres i bedre cykelinfrastruktur og skabes større tryghed på cykelstierne.

“Det skal være en tryggere oplevelse for flere at cykle i København. Derfor skal vi have flere brede cykelstier og sikre skoleveje. Men vi skal også passe godt på hinanden på cykelstierne, og desværre er en del cyklende turister kilde til utryghed. De skal have en hjælpende hånd ind i den københavnske cykeltur, så cykelstierne både bliver tryggere for dem selv og alle andre cyklister,” siger hun.

Indtil nye tiltag er på plads, opfordrer borgmestrene københavnerne til at væbne sig med lidt ekstra tålmodighed resten af sommeren.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.