Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor oktoberfest og gratis morgenmad: 9 gode tips til en fed weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

Weekenden banker på, men hvad skal man dog love?

Bare rolig, vi har selvfølgelig et par gode tips.

Og der er både lidt for dig, der skal underholde ungerne, dig der har brug for en lille fest, og der som foretrækker en aktiv weekend.

Foto PR

Tivoli lukker for sommersæsonen

Har du ikke været et smut i Tivoli denne sommer, så er det ved at være sidste chance.

På søndag d. 25. september er det nemlig sidste åbningsdag for årets sommersæson.

Det betyder også at fredagens Fredagsrock-koncert er årets sidste.

Det bliver ingen ringere end hitbandet Jung, der slår sidste tone an i morgen kl. 22. 

Koncerten er også startskuddet til sommersæsonens sidste åbningsweekend i Tivoli, som slutter søndag d. 25. september.

Hvad: Tivoli lukker for sommersæsonen
Hvor: Tivoli
Hvornår: Søndag d. 25. september

Foto Notre Dame Instagram

Loppemarked hos Notre Dame

Interiørbutikken Notre Dame på adressen Nørregade 7 er altid godt besøgt, for de har både et stort udvalg af keramik, tekstiler, indretning, porcelæn m.m. – og så til nogle rigtig gode priser.

I weekenden bliver priserne dog endnu bedre, når de inviterer til kæmpe loppemarked i baggården.

Sidste gang Notre Dame holdt loppemarked, startede priserne på fem kroner, og også denne gang bliver det rigtig billigt.

Faktisk vil der udover alle de billige varer være et bord med ting, der gives væk ganske gratis.

Find bl.a. flotte ting til køkkenskabene, bløde tekstiler, opbevaringsmuligheder og lidt nyt til badeværelset.

Der kan betales med kontanter og MobilePay.

Hvad: Loppemarked i Notre Dame
Hvor: Nørregade 7, 1156 København K
Hvornår: 
Fredag 23. september kl. 10-17 og lørdag 24. september kl. 10-17

Arkivfoto

Oktoberfest på Femøren

Kom med, når dørene slås op for endnu en oktoberfest i København. 

Den første oktoberfest blev holdt i München 12. oktober 1810 i anledning af Kronprins Ludwig og Therese von Sachsen-Hildburghausens bryllup, og derefter har traditionen holdt ved.

Oktoberfest er nemlig ikke kun noget, som hører München og andre tyske byer til. Den findes også i København!

Den klassiske folkefest byder på godt humør, og den er du selvfølgelig inviteret til. 

Så sæt kryds i kalenderen, og find dine lederhosen frem, når en af Danmarks største oktoberfester finder sted i København. 

Som noget ekstraordinært kan du som MigogKbh-læser købe den ultimative Oktoberfest-pakke med rabat.

Din eksklusive MigogKbh-pris er 249 kroner inkl. gebyr. Du sparer 150 kroner.

Pakken består af pladsreservation oppe foran scenen, så du er sikret gode pladser sammen med dine venner. 

Dertil får du mad og drikkelse i form af 2 x 1 liter bayersk øl eller 1 flaske hvid/rødvin med en sidevogn i form af 1 Underberg, som passer perfekt til Oktoberfesten, samt tysk bratwurst med kartoffelsalat og grøn salat, plus Bayersk Brezel-snack. 

Der er kun et stærkt begrænset antal Oktoberfest-pakker til salg, så det gælder om at være hurtig, hvis du vil have fingre i de gode billetter til dig og dine venner.

Køb din oktoberfest pakke LIGE HER.

Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen er fredag 23. september 2022 kl. 22:00.

Hvad: Oktoberfest 
Hvor: Femøren, Amager Strandpark, 2300 København S
Hvornår: 22.-24. september 2022

Foto PR

Havedage på Frilandsmuseet  

Efterårshyggen spreder sig på Frilandsmuseet i Lyngby, hvor museets historiske haver og herregård danner rammen om et efterårsmarked med urteture, historisk mad og aktiviteter for hele familien.  

Omdrejningspunktet er herregården, Fjellerup Østergaard og dens unikke historiske haver, der bliver drevet af museets frivillige.

Her kan havenørden og nybegynderen få inspiration med hjem fra Frilandsmuseets historiske haver, køkkener og haveeksperter. 

Duften af æbler og efterår spreder sig også på gårdspladsen, hvor du kan besøge boder, der byder på salg af gamle frøsorter, natursæber og unik keramik.

Traditionen tro får de også besøg af Blomstergården, der giver dig mulighed for at smage på dit frugttræ, inden du tager et med hjem.  

Nyd de hyggelige rammer og de smukke efterårsfarver med en lækker økologisk sandwich eller en kop varm kaffe og kage fra den lille gårdcafé. 

Hvad: Havedage på Frilandsmuseet
Hvornår: Den 24.-25. september fra kl. 10-15.30 
Hvor: Parkering og indgang på I.C. Modewegsvej, 2800 Kgs. Lyngby.

Foto PR, Facebook

Sommerloppe på Amager

På søndag er der årets sidste loppemarked ved Amager Bio ikke langt fra Amagerbro Metrostation.

Her er plads til i alt 90 stande, hvoraf halvdelen er overdækket – så der er endda tørvejrsgaranti.

Der er gratis adgang til markedet, hvor du finder alt fra tøj, ting til boligen, keramik og legetøj til ungerne.

Det er også muligt at leje sin egen stand.

Sommerloppe har åbent fra kl. 11-16, og det kan godt anbefales at komme tidligt, hvis man vil have fat i de gode sager.

Hvad: Sommerloppe på Amager
Hvor: Øresundsvej 6, 2300 København S
Hvornår: Søndag d. 25. september fra kl. 11-16

Foto: PR

Gratis morgenmad hos Grød

Fredag 23. september er det 11 år siden, at Grød åbnede deres første grød-bar i et lillebitte kælderlokale i Jægersborggade for første gang, og det skal fejres.

Der invitereres derfor til fødselsdagsfest hos Grød, hvor du kan få din havregrød til 0 kroner gennem appen eller 11 kroner uden appen. 

Så tag din morgenfriske ven eller kollega med under armen, og nyd en god start på dagen sammen. 

Fra klokken 7.00 til 9.00 serveres Grøds gode havregrød med karamel, æble og ristede mandler i alle kædens forretninger – og du vælger selv, om det skal være gratis eller til fødselsdagsprisen på 11 kroner.

Læs mere, og find din nærmeste Grød her

Hvad: Grøds 11 års fødselsdag
Hvor: Alle Grøds butikker
Hvornår: Fredag 23. september 2022

Arkivfoto

Nordlys på Planetarium

Missede du det smukke nordlys, som kunne ses her til lands i starten af september?

Eller har du et brændende ønske om at se mere til det?

Så er der gode nyheder på vej til dig, der finder det smukke naturlige lys interessant. 

Både fredag 23. september og lørdag 24. september kan du opleve det magiske nordlys her i København – dog på en anden måde end sidst. 

Planetarium gør det nemlig muligt at se det i deres imponerende kuppelsal som en del af Planetarium LIVE! 

Her kommer du med på en skræddersyet rejse med formidlerne som guider, og vi er ret sikker på, at det bliver en magisk rejse. 

Prisen for arrangementet er 195 kr. / 156 kr. med årskort + 5 kr. i ekspeditionsgebyr. 

Køb din billet her. Arrangementet anbefales fra 15 år og opefter. 

Hvis børnene også skal nyde det smukke nordlys, så har Planetarium LIVE! også et event om nordlys for børn. Se mere her.

Hvad: Det Magiske Nordlys i planetarium LIVE 
Hvor: Planetarium Gl. Kongevej 10 1610 København V
Hvornår: Fredag 23. september og lørdag 24. september 2022 fra 17.15 – 21.00 

Foto PR

DJ-Marathon og fadøl til en 20’er

Sommeren er for alvor slut, og nu er det tid til at vinke farvel til alle de gode stunder, vi har haft de seneste måneder.

Mange københavnere har helt sikkert lagt vejen forbi Reffen i sommerens løb, og derfor slutter man sæsonen med et brag af en fest. 

Copenhagen Street Food og Reffen inviterer til en sidste stor sommerfest. Det sker i den kommende weekend både fredag d. 23. september og lørdag d. 24. september.

De har derfor inviteret samtlige DJ-venner af huset til et fedt DJ-marathon, hvor nogle af landets bedste DJs konstant sørger for, at bassen pumper og folk har det dejligt.

Nyd musikken med en sidste bid street food og få dig en svingom i sandet og i klubben indtil den lyse morgen.

En ikke uvæsentlig detalje er, at der er kolde fadøl direkte fra hanen til en flad 20’er HELE weekenden. 

Se programmet her

Hvad: Sidste sommerfest
Hvor: Reffen
Hvornår: Fredag d. 23. og lørdag d. 24. september

Oktoberfest hos Rævens Bar

Femøren er ikke det eneste sted, hvor du kan lufte din lederhosen i weekenden.

Det kan du også hos Rævens Bar i Pilestræde, hvor der endda også er fri bar i to timer, live musik og ægte tysk mad.

Alt du skal gøre er bare at medbringe dit gode humør, dine allerbedste venner og din sprøde sangstemme.

Du kan nemlig glæde dig til alle de mest ikoniske hits, og der må hellere end gerne synges med!

Festen foregår lørdag d. 24. september 2022 kl. 18-23, og billetprisen er 299 kr. per person (plus gebyr).

Billetter kan købes lige her.

Hvad: Oktoberfest
Hvor: Rævens Bar, Pilestræde 50, 1112 København K
Hvornår: Lørdag d. 24. september 2022 kl. 18-23

Foto PR

DAC Arkitekturløb på Refshaleøen

Når startskuddet går til DAC Arkitekturløb på Refshaleøen, kan deltagerne se frem til en tur rundt på Refshaleøen ad en helt ny unik rute i et ikonisk område med dansk industrihistorie. 

Blandt andet ind gennem de historiske B&W-haller, det nye spillested Stagebox og det normalt lukkede rensningsanlæg Biofos. 

Deltagerne kan vælge imellem at gå 5 kilometer eller at løbe enten 5 eller 10 kilometer på ruter, der er lige inspirerende, uanset tempo.

Løbet foregår uden tidtagning, og inviterer både hurtigløbere og hyggemotionister til at være med. 

Der er dermed god tid til at opleve rutens seværdigheder.

Løbet starter kl. 9:00, og går gennem ubetrådt grund i bygninger og områder, hvor der normalt ikke må løbes, eller som er lukket for offentligheden til daglig. 

Når deltagerne kommer i mål bydes på lidt at spise, kaffe/the og kolde drikke og et målområde, hvor man kan dele sine oplevelser med de andre løbere

Læs mere om DAC Arkitekturløb og tilmeld dig lige her.

Hvad: DAC Arkitekturløb
Hvor: Refshaleøen
Hvornår: Den 25. september 2022

Del artikel

Andre læser også