Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forår i København: 9 ting du kan glæde dig til i marts

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, Glyptoteket
Foto: PR, Glyptoteket

Så blev det officielt forår, og hvor har vi dog glædet os.

Solen skinner, og vi er mere end klar til at gå på opdagelse i vores egen by.

Og det er heldigt, for der er linet spændende ting og sager op på stribe.

God fornøjelse!

Foto: PR

Spis gratis is

Paradis ringer foråret ind, smider vinterjakken og vender traditionen tro tilbage med gratis is hos udvalgte forretninger. 

Derfor kan man lørdag den 4. marts imellem klokken 11 og 13 svinge forbi sin lokale ismester og få to valgfrie kugler friskrørt is. 

Hvis man er rigtig effektiv, så er det ikke helt umuligt at nå forbi flere butikker på de to timer.

Paradis er som altid lokalt produceret med nøje udvalgte råvarer, hvilket sikrer en frisk og lækker oplevelse, som gør deres is unik og cremet. 

Åbningsfesten med gratis is afholdes i butikker over hele landet. Nogle butikker åbner senere grundet ombygning eller andet. 

Se den fulde liste over butikker lige her.

Hvad: Gratis is
Hvor: Paradis’ butikker
Hvornår: Lørdag den 4. marts fra kl. 11-13

Foto: Trendsales, PR

Lagersalg og loppemarkeder

Foråret er sæson for at rydde ud (eller ind) i garderoben.

Kig bl.a. forbi stort tøjmarked hos Banegaarden i Sydhavn eller shop tøj fra kendisser til Trendsales Market.

Kig forbi Baum und Pferdgartens lagesalg eller køb gode sager til en god pris hos et stort outlet, der netop nu er blevet endnu større.

Mulighederne er (næsten) uendelige.

Find endnu mere inspiration til shopping i vores shopping-kategori.

Hvad: Lagersalg og loppemarkeder
Hvor: Over hele byen
Hvornår: I løbet af foråret

Sidste års yndlingsret med stenbiderrogn på Barr. Foto Mathilde Mågård Hansen

Spis stenbiderrogn og fjordrejer

Med foråret kommer der også mange lækre råvarer på bordet.

Stenbiderrogn og fjordrejer er formentlig nogle af de mest populære – og de dyreste. Men åh, hvor de smager!

Indtag enten de gode sager på en eller flere af byens mange gode restauranter eller køb dem med hjem og gå selv i køkkenet.

Vi anbefaler altid gerne en tur i Torvehallerne, hvor du finder alverdens lækre fra de mange små stader.

Kender du et sted, der laver en formidabel ret med stenbiderrogn? Så tip os gerne på mathilde@migogkbh.dk!

Hvad: Køb stenbiderrogn og fjordrejer
Hvor: Torvehallerne
Hvornår: Åben alle ugens dage

Arkivfoto

Plantebanko

Er du vaskeægte plante-forældre? Eller mangler du gode tips og tricks til hvordan du kan holde husplanterne i live? 

Måske du bare mangler grønt til vindueskarmen?

Så er det nu du skal tage din roomie, nabo eller dig selv under armen og komme til plantebanko i Folkehuset Absalon på Sønder Boulevard.

Torsdag er bankodag i Absalon, og torsdag den 16. marts står i de grønne fingres tegn.

Det er igen blevet tid til plantebanko og det vil sige, at der vil være masser af botaniske vækster og blomster sammen med bankoplader og brikker.

Mon ikke at der også er lidt grønne præmier at vinde?

Billetprisen er 70 kr., og alle får to bankoplader. Billetter købes online lige her.

Hvad: Plantebanko
Hvor: Sønder Blvd. 73, 1720 København V
Hvornår: Torsdag den 16. marts 2023 kl. 20-22

Foto PR, Facebook

CPH:DOX

CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, og nu kan du snart opleve den igen.

Festivalen finder sted fra d. 15. marts til 26. marts, og der er planlagt over 150 unikke filmarrangementer spredt ud over de 28 deltagende kommuner.

Samtidig byder de på debatter, seminarer, udstillinger, koncerter og meget mere.

Læs mere om festivalen og se det fulde program her.

Hvad: CPH:DOX
Hvor: Over hele landet
Hvornår: Fra d. 15. marts til 26. marts 2023

Foto PR

Åbning af ny kaffebar

Siden 2012 har du kunne drikke kvalitetskaffe fra La Cabra i midtbyen i Aarhus.

Derudover har de kaffebarer og risterier i New York og Bangkok, og det har derudover været med til at sætte Aarhus på verdenskortet over en af de mest attraktive kaffedestinationer i landet.

Kaffen er samtidig så god, at La Cabra er en af de mest hypede kaffebarer i byen.

Nu åbner de snart deres første lokation i København, og det bliver i samarbejde med tøjmærket, Another Aspect.

Deres nye butik kommer til at ligge på Møntergade, og her er målet at fortsætte og højne deres fokus på en shoppingoplevelse ud over det sædvanlige.

Du kan besøge Another Aspects nye forretning på Møntergade 3A fra den 2. marts 2023.

Hvad: La Cabra åbner i København
Hvor: Møntergade 3A, 1116 København K
Hvornår: Åbner den 2. marts

Foto: PR, Glyptoteket

Gratis entré til Glyptoteket

Den 2. marts havde Glyptotekets grundlægger, Carl Jacobsen, fødselsdag.

For at fejre fødselsdagen kan du nu komme gratis på Glyptoteket torsdag den 2. marts, hvor museet har åbent fra kl. 10-21.

Nyd en kop kaffe i den fortryllende indendørs have, kig på kunst og besøg deres nye særudstilling om solgudens by.

Fåe du lyst endnu flere museumsbesøg, så finder du vores store guide til København og omegns bedste museer lige her.

Hvad: Gratis entré til Glyptoteket
Hvor: Dantes Plads 7, 1556 København V
Hvornår: Den 2. marts fra kl. 10-21

Foto: PR, Rundetaarn

Stjerne-aften i Rundetaarn

De har ofte stået i skyggen af deres mandlige kolleger, men de kunne skam sagtens selv. 

Nu stilles der skarpt på en række kvindelige astronomer, som har spillet vigtige roller gennem historien.

Det sker i Rundetaarn på en dato, der er alt andet end tilfældig, og du er inviteret.

På kvindernes internationale kampdag, onsdag 8. marts, kan du komme med til arrangementet “Stjernekig og astronomiske samtaler: Kvinder i astronomien” i det historiske tårn midt i København, og der er både astrofysik, stjernekig og kage på programmet.

I dagens anledning har Rundetaarn inviteret professor i astrofysik Anja C. Andersen på besøg for at snakke om de kvindelige astronomer gennem historien.

Det berømte konditori La Glace i København har navngivet en kage efter Anja C. Andersen, og den har du mulighed for at smage denne onsdag aften i tårnet.

Billetter til “Stjernekig og astronomiske samtaler: Kvinder i astronomien” koster 120 kroner inklusiv kage fra La Glace, og arrangementet begynder klokken 19.

Læs mere og find billetter her.

Hvad: Stjernekig og astronomiske samtaler: Kvinder i astronomien
Hvor: Rundetaarn, Købmagergade 52, København K
Hvornår: Onsdag 8. marts 2023 kl. 19

Andersen Bakery. Foto PR

Åbningsfest hos japansk bageri

De fleste kender efterhånden det dansk/japanske Andersen Bakery på Islands Brygge.

Ikke mindst på grund af deres smukke fastelavnsboller, der for fjerde år i træk har taget byen med storm.

Andersen Bakery er kendt over hele byen for deres knivskarpe kager, der forener den japanske perfektionisme med dansk tradition.

Lige nu finder man bageriet på Thorshavnsgade 26 på Islands Brygge, men inden længe åbner de en helt ny butik i Ørestad.

Adressen er Ørestads Boulevard 49A – ikke langt fra Bella Center St.

I den nye butik vil de “søge dybere i deres japanske rødder og skabe et univers, hvor udvikling og nye standarder er bærende elementer”.

Den 10. marts er der officiel åbningsfest med gratis kaffe og wienerbrød.

Hvad: Andersen Bakery åbner nyt bageri
Hvor: Ørestads Boulevard 49A, 2300 København S
Hvornår: Åbningsfest d. 10. marts

Del artikel

Andre læser også