MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Åbner i dag: Nyt musikhus til 42 millioner er arkitektonisk vartegn

Af André Bentsen
29. maj indvies Sankt Annæ Gymnasiums Musikhus. Det nye hus skal styrke rammerne for skolens sang- og musikprofil og vil samtidig udgøre et arkitektonisk vartegn for skolen. Donationer fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt William Demant Fonden har muliggjort byggeriet. Foto: Københavns Kommune
29. maj indvies Sankt Annæ Gymnasiums Musikhus. Det nye hus skal styrke rammerne for skolens sang- og musikprofil og vil samtidig udgøre et arkitektonisk vartegn for skolen. Donationer fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt William Demant Fonden har muliggjort byggeriet. Foto: Københavns Kommune

16 måneder og 42,6 millioner kroner krævede det at gå fra første spadestik til første sang.

Og synges det skal der, når Sankt Annæ Gymnasiums Musikhus i dag indvies officielt på Sjælør Boulevard.

”Det har kæmpestor betydning for musiklivet i København og i Danmark, at vi har en skole som Sankt Annæ Gymnasium, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) i forbindelse med indvielsen.

“Her dygtiggør man fremtidens musikalske stjerner, og derfor er det også vigtigt, at vi har et musikhus, der kan understøtte udviklingen af de mange talentfulde og musikalske børn og unge, der bor i København. Det nye musikhus er en fremtidssikring af skolen som byens musikalske flagskib,” tilføjer hun.

Overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), var med til at tage første spadestik til det nye musikhus.

”Musik har en unik evne til at skabe glæde og fællesskab. Det giver os et universelt sprog, vi alle kan forstå og relatere til. Og det binder os sammen. Derfor er det fantastisk, at vi får endnu et sted i København til at hylde musikken, og hvor børn og unge med en særlig passion for sang og musik kan udfolde sig og være sammen om musikken,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Mange spæder til

Sankt Annæ har både folkeskole- og gymnasieelever. Derfor glæder børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) sig meget over de nye muligheder.

”Jeg er meget optaget af trivsel, og jeg tror på, at musik er en af de ting, der bedst kan skabe trivsel. Derfor er jeg rigtig glad for, at Sankt Annæs sang- og musikskole nu udvides med et musikhus, der giver helt nye muligheder indenfor blandt andet rytmisk musik,” siger Jakob Næsager og fortsætter:

“Med den nye tilbygning bringes anvendelsen af huset op på et niveau, som i den grad understøtter Sankt Annæ Gymnasiums unikke profil og skolens undervisning i sang og musik.”

Projektet er finansieret af Københavns Kommune, Sankt Annæ selv og med donationer på 30 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond, 6,3 mio. kr. fra Augustinus Fonden, 4,1 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens samt 2,0 mio. kr. fra William Demant Fonden.

Nyt lydstudie

Musikhuset er opført som et arkitektonisk vartegn og indeholder kammermusiksal, atrium, lydstudie, øvelokaler og undervisningslokaler.

”Vi glæder os til at tage det nye musikhus i brug med nye moderne musiklokaler og en kammermusiksal med den bedst tænkelige akustik,” siger Anette Holst, der er rektor ved Sankt Annæ Gymnasium.

De nye lokaler vil være et dagligt løft i undervisningen og til koncerter.

“Tillige er det rent æstetisk en fornøjelse at opholde sig i det smukke hus og i salen, der er farvesat af kunstneren Margrethe Odgaard, der har skabt ‘visuel musik’ på væggene. Vi er taknemmelige for, at vores drøm nu er blevet til virkelighed,” siger Anette Holst.

Den 29. maj indvies Sankt Annæ Gymnasiums Musikhus. Det nye hus skal styrke rammerne for skolens sang- og musikprofil og vil samtidig udgøre et arkitektonisk vartegn for skolen. Donationer fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt William Demant Fonden har muliggjort byggeriet.

Del artikel

Andre læser også