MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Årets første: Kom til gigantisk loppemarked på Frederiksberg

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto K.B. Hallens hjemmeside
Foto K.B. Hallens hjemmeside

Selvom der mest bliver solgt æbleskiver og gløgg på byens markeder lige nu, så kan du godt begynde at glæde dig til januar.

Der afholdes nemlig årets første loppemarked i K.B. Hallen på Frederiksberg, og her plejer at være rig mulighed for at gøre et fremragende kup.

Sidst vi skrev om loppemarked i K.B. Hallen, var der intet mindre end 123 boder, som du kunne gå på oplevelse i blandt.

Kun brugte ting

K.B. Hallen har siden 1992 haft tradition for store loppemarkeder, som trækker massevis af loppejægere til, og efter opførelsen og genåbningen af den nye hal har man holdt fast i traditionen.

Til loppemarkedet den 27. og 28. januar 2024 kan du blandt andet være heldig at finde velholdte vaser, kram til køkkenet, kunst til væggene og brugte legetøjsbiler til ungerne.

Eller måske finder du secondhand-klæder, der kan pifte garderoben op.

På markedet må der kun sælges brugte ting – så ingen nye dimse dutter.

Loppemarkedet er åbent fra klokken 10 til 16 både lørdag og søndag.

Børn under 12 år kommer gratis ind i følgeskab med en voksen, og entréprisen for alle andre er 40 kroner.

Hvad: Loppemarked i K.B. Hallen
Hvor: Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg
Hvornår: Den 27. og 28. januar 2024 

Del artikel

Andre læser også