Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner 95 nye salgssteder i lufthavnen: Kæmpekæde satser stort på København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Det bliver svært at komme uden om 7-Eleven, når du i fremtiden skal flyve til eller fra Københavns Lufthavn.

Kæmpekæden af convenience-butikker har vundet et stort udbud og udvider nu markant i lufthavnen, som ikke blot er Danmarks men også Skandinaviens største.

7-Eleven har haft butikker i Københavns Lufthavn siden marts 2005 og vil nu fordoble antallet af butikker og etablere 89 vending machines, der er et nyt forretningskoncept hos virksomheden. 

“Vi har i rigtig mange år haft et godt samarbejde med Københavns Lufthavn, som hører til blandt de bedste og mest innovative lufthavne i verden. Vi har i øjeblikket én ubemandet 7-Eleven Go-butik og en Caffeine-cafe, samt fire bemandede 7-Eleven-butikker med en femte på vej. Vi har derfor et rigtig godt kendskab til at drive butik i lufthavnen, og vi er meget tilfredse med, at vi vundet udbuddet og muligheden for at betjene endnu flere rejsende gæster,” udtaler Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven Danmark, i en pressemeddelelse.

Tager skridtet videre

Den nye aftale betyder, at kæden åbner seks nye 7-Eleven-butikker, hvoraf den ene vil være i terminalen før sikkerhedskontrollen, mens de fem resterende vil være i passagerområderne på den anden side af sikkerhedskontrollen.

Om de nye vending machines fortæller Jesper Østergaard:

“Vi prøver hele tiden at udvikle vores convenience-koncept til fordel for kunderne. I 2020 lancerede vi leveringstjenesten 7-Eleven Delivery, og sidste år introducerede vi konceptet 7-Eleven Go. Nu tager vi skridtet videre og lancerer 7-Eleven vending machines, hvor man vil kunne få en lang række produkter lige fra sandwich, salater, kolde og varme drikke, bageri og i nogle tilfælde elektroniktilbehør.”

De nye butikker og de mange vending machines åbner løbende over 2023 og 2024, og den samlede kontraktperiode mellem 7-Eleven og Københavns Lufthavn er på fem år.

Del artikel

Andre læser også