Ægte Halloween uhygge på Glyptoteket: Bizar mumieudpakning
Udpakninger af gamle ægyptiske mumier som et surrealistisk offentligt skuespil blev gjort populært i 1821.
Det var kirurg og antikvar Thomas Pettigrew der fandt på happeningen under åbningen af en stor ægyptisk udstilling i London.
Derefter blev disse udpakninger en sensation i Storbritannien og over hele Europa.
Pettigrew og hans følge fyldte både offentlige forelæsningsteatre og private saloner for overklassen med denne bizarre underholdningsform.
Kom med tilbage i tiden
Rejs tilbage i tiden til oktober 1898 med ægyptolog og kulturhistoriker John J. Johnston og oplev en detaljeret genskabelse af en offentlig mumieudpakning i Glyptotekets Festsal.
Ingen ægte ægyptiske mumier vil indgå i udpakningen – den ægte vare kan dog besøges i museets mumiekælder før og efter forestillingen.
Forestillingen foregår på engelsk.
Fra kl. 18.30 serverer Glyptoteket en gratis øl i Vinterhaven.
Det er muligt at spise aftensmad i museumscaféen, Picnic. Book bord lige her.
Hvad: The Unrolling of the Mummy – a re-enactment
Hvor: Glyptoteket, Dantes Plads 7
Hvornår: Torsdag 31. oktober kl. 19-20.30
Hvor meget: 115,- Gratis for årskort og unge under 18
Hvordan: Læs mere her og book billet