Af børn for børn: Stort legetøjsloppemarked i Absalon i weekenden

Der findes mange beskrivelser af helvede i litteraturen, kunsten og på film.
Hvis du har børn, ved du dog, at ingen af dem kan stå mål med at træde på en henkastet legoklods, når du søvndrukken bare forsøger at finde vej til en kop morgenkaffe i køkkenet i bare tæer.
Brugt legetøj til spotpriser
Det har en lang række københavnske forældre måtte sande, og derfor har de booket en bod til deres unger, så de kan sælge ud af det overflødige legetøj.
Det betyder til gengæld, at du og dine egne poder kan score ”nye” legofigurer, jumbobøger, tegneserier, superheltedragter kuglebaner, plastikvrinskede my little ponies og forkromede robotter til spotpriser.
Det sker til kulturhuset Absalons store børneloppemarked lørdag den 9. februar.
Læs også: Tag en tur i højderne: København får en ny klatreskov
Genbrugshygge med sodavand og kage
Det er børnene selv, der handler fra de udsolgte boder med hjælp fra mor, fra eller deres storesøskende.
Som altid sælger Absalons hyggelige bar på sodavand og kage, så ungerne kan tanke op på sukker til selv at bære indkøbene hjem.
Eller blot som bestikkelse, hvis du sporer et hysterianfald under opsejling, fordi der alligevel ikke er plads til en komplet Hot Wheels-racerbane i jeres toværelses.
Læs også: Masser af gratis koncerter: Nu starter Vinterjazz Festival
Hvad: Børnenes Loppemarked
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, 1720 København V
Hvornår: Lørdag den 9. februar 2019 kl. 20-14
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Læs mere om eventet på dette link