Genialt: Københavnsk te-favorit laver afternoon tea som takeaway
Hvis du er glad for at drikke te, kender du helt sikkert københavnerklassikeren A. C. Perchs Thehandel.
Mange holder af at besøge Perchs Tearoom, som ligger i forbindelse med teforretningen i Kronprinsensgade, og få serveret scones, sandwich, kager og te, men vidste du, at du kan få tesalonens lækkerier to go?
Under corona-nedlukningerne måtte tesalonen holde lukket, og de bragte derfor takeaway-konceptet på banen.
Nu holder Perchs Tearoom atter åbent, men du kan alligevel stadig bestille din afternoon tea to go, hvis du hellere vil have den med hjem eller overraske en, du holder af, med en overdådig anretning.
Bestilling af afternoon tea sker via Perchs hjemmeside.
Petit four og valgfri te
Her vælger du afhentningssted og -tidspunkt samt den af forretningens mange teer, du kunne tænke dig, og så samler de gode te-folk en to go-pakke til dig.
Pakken indeholder:
- 2 x scones
- 2 x tilbehør (marmelade/lemoncurd)
- 3 x finger sandwich
- 2 stk petit four
- 1 dåse te efter eget valg (ca. 8 gram)
Du skal bestille din afternoon tea senest dagen før afhentning, som kan ske på enten fredage eller lørdage.
Prisen er 175 kr., og vil du opgradere din afternoon tea med enten 75 cl crement eller 20 cl prosecco, koster det henholdsvis 180 kr. og 60 kr.
Ekstra scones kan tilkøbes for 15 kr. per styk.
Bestil afternoon tea to go her
Hvad: Afternoon tea to go
Hvor: A. C. Perchs Thehandel, Kronprinsensgade 5, København K
Hvornår: Fredage og lørdage