Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

70 meters siddeplads: Nu åbner ny bro med havnens længste bænk

Af Kaspar Mørk Arianto
Visualisering: COBE
Visualisering: COBE

Spørgsmål: Hvordan får du en Nobel-pris?

Svar: Du tager til åbning af Københavns nye bro og spørger borgmesteren, hvad den har kostet.

Far-jokes aside, er det ikke en hvilken som helst bro, der indvies søndag den 16. december. Det er Alfred Nobels Bro opkaldt efter den svenske ingeniør og kemiker, som bl.a. opfandt dynamitten.

Det eneste, der bliver antændt til den stort anlagt åbningsfest i Sydhavn, er dog blusset under æbleskivepanden.

Herudover er der varme drikke, musik, fotoudstilling og mulighed for at komme byvandring med stadsarkitekt Tina Saaby, som vil fortælle om arkitekturen og udviklingen i området. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) står for den officielle åbningstale.

Læs også: Du får Københavns måske bedste burger i Sydhavn

Foreløbig sidste etape af Havneringen

Alfred Nobels Bro kommer til at forbinde Teglholmen og Enghave Brygge i ”den nye” del af Sydhavnen, som gennem det sidste årti er skudt i vejret med tusindvis af lejligheder og forretninger.

Det er den foreløbigt sidste planlagte bro i det projekt, som kaldes Havneringen: En ubrudt oplevelsesrute, som strækker sig fra Nyhavn i nord til Slusen i syd, og binder havnen sammen med fem øvrige cykel- og gangbroer: Inderhavnsbroen, Cirkelbroen, Bryggebroen, Belvederebroen og Slusen.

Grafik: Google Maps / MigogKbh

Læs også: De 5 bedste caféer i Sydhavn

70 meter lang træbænk

Foruden plads til masser af cyklister og fodgængere, bliver den 87 meter lange Alfred Nobels Bro også lidt af et tilløbsstykke for byens bænkevarmere.

På broens sydvestlige side vil man nemlig kunne slå rumpetten i havnens længste bænk, som er skabt i træ og på skulpturel vis bølger og boltrer sig intet mindre end 70 meter.

Det perfekte sted at nyde havnelivet og følge med i de mange nye byggeprojekter i området.

Almindelige bilister må vente med at benytte sig af den nye, trafikale forbindelse, indtil Sydhavnsgrenen af metroen er afsluttet i 2024.

Program:

Kl. 12.00: Æbleskiver, varme drikke og hotdogs
Kl. 12.15: Tale ved teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen m.fl. og herefter snoreklip
Kl. 12.40: Bandet Vildnis spiller
Kl. 13.00: Fotoudstillinger og byvandring v. stadsarkitekt Tina Saaby.
Kl. 14.00: Tak for i dag

Hvad: Indvielse af Alfred Nobels Bro
Hvor: Sydhavn – Se kortet ovenfor.
Hvornår: Søndag den 16. december kl. 12-14
Hvordan: Gratis for alle interesserede

Del artikel

Andre læser også