MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

All day breakfast: Spis lækker brunch for to personer til virkelig skarp pris

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Den rette start på dagen får man ofte med en lækker morgenmad.

Og kaffe. Og hjemmelavet æblemost.

Alle tre dele kan du finde hos Meyers Bageri på Gammel Kongevej, der netop har indført ‘All day breakfast’ – og så til en pris, hvor de fleste kan være med.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Genopstået på ny

Den ’klassiske’ brunchtallerken med røræg, pandekager og minipølser har vi efterhånden prøvet et par gange.

Og ikke et ondt ord om den, men nu er vi også klar til at prøve noget nyt.

Det kan du heldigvis gøre hos Meyers Bageri på Gammel Kongevej, der sidste år gennemgik en kæmpe forvandling.

Den forhenværende deli er i dag blevet et flag ship-bageri, som udover salg af ølandsbrød og kanelsnurrer serverer ‘all day breakfast’ og et bredt udvalg af sæsonbetonede konditorkager.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Sammensæt din egen

Alle ugens dage fra kl. 9 og helt indtil kl. 15 kan du smæske dig i bl.a. Croque Monsieur, omeletter og porcheret æg med røget laks på Emmerbrød.

Prisen er 220 kr. pr. person for to retter og en valgfri drikkevare.

På menuen er der også nytænkende brunchretter som bagte og syltede gulerødder med hele kerner, tranebær, harissa og labneh samt danske bælgfrugter ‘lollandske rosiner’ bagt med varme krydderier, smørristet surdejsbrød, bacon og pocheret æg, hvis I er friske på at prøve noget nyt.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Begge retter smager himmelsk og lægger bestemt også en god bund, hvis I har en lang dag foran jer.

Se hele menukortet lige her.

Der er masser af siddepladser hos Meyers Bageri, og ved deres højborde må man også gerne medbringe computer.

Det er derfor et oplagt bud til en lækker morgenmad ude i byen – uanset om anledningen er et tidligt morgenmøde eller en søndag med rigtig mange tømmermænd.

Læs mere om ‘All day breakfast’ lige her.

Hvad: All day breakfast hos Meyers Bageri
Hvor: Gammel Kongevej 107, 1850 Frederiksberg C
Hvornår: Alle dage fra kl. 9-15

Del artikel

Andre læser også