MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Alt for nuttet: Plyssede shetlandsponyer går luciaoptog

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR, Facebook
Foto PR, Facebook

Er du klar til dagens mest nuttede nyhed?

Den kommer i hvert fald lige her.

For søndag den 10. december går ponyerne fra Børnezoo i Zoologisk have et helt særligt optog gennem parken – måske ét du endda tænker oftest er for tobenede.

Men de skal da gå luciaoptog!

En del af Jul i Zoo

Årets måske mest nuttede luciaoptog finder sted søndag den 10. december kl. 13, og starten går fra Børnezoo, som ligger under tunellen, hvor du bl.a. også finder flodhestene og girafferne.

Herefter lunter de små plyssede shetlandsponyer rundt i hele haven, mens de måske/måske ikke synger den klassiske svenske luciasang.

Vi forventer i hvert fald en lille lyskæde eller to.

Foto PR

Luciaoptoget er en del af Jul i ZOO, der varer indtil 1. januar 2024.

Udover luciaoptoget kan du bl.a. shoppe julepynt fra fine boder, møde julemanden, komme med til Onkel Rejes juleshow, se årets juleforestilling og meget, meget mere.

I kan også prøve kræfter med skøjtebanen, der ligger lige ved pandaernes anlæg.

Læs hele programmet og køb billetter til Jul i ZOO lige her.

Det kræver entrébillet til Zoologisk Have for at se luciaoptoget.

Prisen for en entrébillet er 239 kr. for voksne og 139 kr. for børn mellem 3-11 år. Børn under 3 år er gratis.

Læs mere om begivenheden på Facebook her.

Hvad: Ponyer går luciooptog
Hvor: Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Søndag den 10. december kl. 13

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien