Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find lækre burgersteder på Nørrebro 

Hvis din guilty pleasure er en snasket burger med alt hvad der hører til, så er der heldigvis hjælp at hente, når du her får en oversigt over nogle af de bedste burgerbarer på Nørrebro. Her er både klassiske burgere, såsom en saftig cheeseburger med bøf af hakket oksekød, og uanset om du mest er til en lækker briochebolle eller den sprøde potato bun, Er du veganer, vegetar eller kan du bare bedst lide en plantebaseret erstatning til bøffen, så kan du selvfølgelig også få det på Nørrebro, hvor menuerne byder på et hav af varianter. 

Jagger 

Opskriften på de snaskede burgere hos Jagger er resultatet af tidligere Michelin koks kærlighed til mad.  

Her får du frisklavet mad og råvarer af høj kvalitet. Uanset om du bare skal have stillet den lille sult, eller om du er sulten efter den store menu med både burger, fritter, dip og sodavand, kan du få det hos Jagger. Du kan endda også få cæsarsalat og en spicy hotdog, som du kan skylle ned med en iskold milkshake. 

Hvor: Nørrebrogade 114, 2200 København N 

Tommi’s Burger Joint 

Er du til intimitet, så er Tommi’s Burger Joint på Nørrebros Runddel lige noget for dig. Her kan du nyde en smagfuld burger på høje barstole der vender ud mod Runddelen, så du kan kigge på bylivet mens du får stillet sulten. Menukortet byder på lidt af hvert, hvor du selv kan sammensætte din burger menu, og vælge mellem lækkerier som en bacon cheese burger, bearnaise burger og en børneburger til de små. Der er selvfølgelig også både en vegetarisk og en vegansk burger på menuen. 

Hvor: Nørrebrogade 153, 2200 København N 

Grillen Burgerbar 

Et stenkast fra Blågårdsgade ligger Grillen Burgerbar. Her kan du få en lækker men billig burgermenu, når du fra blot 99 kr. både får en burger, pommes og dip. Du kan bl.a. smage friteret halloumi, syltede rødløg, karamelliserede løg, cheese bombs og husets mayo. De tilbyder også en håndfuld kolde milkshakes, og hvis du er studerende, kan du ved fremvisning af gyldigt studiekort få 10 % rabat på din burgermenu. 

Grillen Burgerbar har 4,2 ud af 5 stjerner baseret på 1.278 Google-anmeldelser. 

Hvor: Nørrebrogade 13, 2200 København N    

Sliders 

Vil du helst gerne smage lidt af det hele, så er Sliders lige noget for dig. Her kan du nemlig vælge mellem en masse små burgere, hvoraf flere af dem er lidt utraditionelle. Du kan bl.a. smage en burger med braiseret ande- og kyllingebryst, sukkerærter og peanuts. Hvis du er en af dem, der bare ikke kan få for meget ost, så skal du helt sikkert prøve deres burger med brie, parmesan, blåskimmelost og stegte svampe – som ovenikøbet er toppet med trøffel-mayo. Der er selvfølgelig også noget til vegetarerne, som kan få en burger med sprød friteret vegetar delle. 

Sliders har 4,4 ud af 5 stjerner baseret på 1.682 Google-anmeldelser.

Hvor: Nørrebrogade 1, 2200 København N