Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guide til de hyggeligste caféer på Amager  

Leder du efter en charmerende café på Amager, hvor du kan mødes med vennerne og sludre over en kop kaffe? Så er du kommet til det rette sted. På Amager ligger der mange fine caféer, der både serverer kaffe og kage, frokost og lidt at drikke. 

Redaktionen anbefaler

Café Alma 

På Islands Brygge finder man Café Alma, der har ligget her i mange år. Alma har åbent hele dagen, og det er er populært sted for de lokale at hænge ud. Caféen ligger i en hyggelig kælder, og her er både plads til vennerne, kæresteparret og familien. Caféen er også god til børn. 

Hvor: Isafjordsgade 7, 2300 København S 

Café Wilder 

En klassiker på Christianshavn er Café Wilder. Den ligger på hjørnet i de gamle hyggelige gader med skæve huse. Indenfor er stemningen uformel, og du kan både komme forbi til kaffe, et glas vin med vennerne eller til mad. 

Hvor: Wildersgade 56, 1408 København K 

Bingo 156 

En af de mest hyggelige caféer på Amagerbrogade er Bingo 156. De laver en virkelig lækker og simpel morgenmad samt en skøn kop kaffe. Til frokost er der blandt andet avocadomadder og andet smørrebrød. Det hele bliver serveret til gode priser. 

Hvor: Amagerbrogade 156, 2300 København S 

Kystens Perle 

I Kastrup hele ude ved Den Blå Planet ligger caféen Kystens Perle. Den holder til i den gamle bryggergård, og indenfor er der stadig gamle, solide trægulve. Kystens Perle laver gode burgere, sandwiches, dagens ret og brunch. Fra restauranten er der smuk havudsigt.  

Hvor: Bryggergården 14, 2770 Kastrup 

Ingolfs Kaffebar 

Ingolfs Kaffebar er muligvis Amagers mest lokale café men også klart en af de hyggeligste. Her serveres både morgenmad, kaffe, frokost og aftensmad. Om sommeren kan man sidde i deres intime gårdhave. Priserne er i den lave ende, og det gør også caféen til et populært sted blandt studerende. 

Hvor: Ingolfs Allé 3, 2300 København S 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.