Åbningstilbud til en 10’er: Populær pie-pusher åbner ny shop på Vesterbro
Vesterbro, gør klar til pies. American Pie Company åbner ny butik lige op til Thanksgiving – og der er pie til en 10’er.
Den amerikanske pie er selve den gastronomiske grundsten ‘over there’.
Ægte hjemmebagt pie bagt med kærlighed er – for at sige det enkelt – da bomb.
Så da American Pie Company åbnede i Skindergade i 2015 gik der heller ikke mange minutter, før butikkens mange fantastiske pies var blevet et absolut ‘must-eat’ på den københavnske kagescene.
Lørdag d. 24. november er en god kage-dag. Her åbner de nemlig endnu en shop – denne gang på Vesterbrogade 46, det er lige ved Vesterbro Torv.
Læs også: Landets vildeste grillbar: Hippe Umut åbnede Guldgrillen med et brag af brun sovs
Der er faktisk soft-opening fra i dag, men de er først officielt helt i mål på lørdag – hvor man kan smage et stykke ‘Pimped Out Pumpkin Pie’ til en flad 10’er mod de normale 45 kr.
Old-school på den fede måde
Indehaver, ærkeamerikanske Erin Chapman samt danske Dorte Prip, indretter den nye pie-shop i ligeså charmerende stil, som den oprindelige.
Det vil sige – ingen pastel eller diner følelse – i stedet har de kastet deres kærlighed på tidsalderen helt tilbage fra 1920-30’erne.
“Lokalet er faktisk ret sjovt, for de var ikke blevet rørt siden de tidlige 80’ere. Så da vi tog loftet ned, opdagede vi endnu et loft. Det tog vi så også ned, og deroppe var der det smukkeste originale stukloft i fire meters højde. Helt perfekt til en pie-shop,” fortæller Erin.
Her er masser af personlig nostalgi og traditionel americana, næsten som at være hjemme hos den amerikanske bedstemor, man desværre aldrig havde.
Læs også: Det skal prøves: Så er der champagne-bingo i København
Faktisk har Erins 94 år gamle bedste mor netop broderet det klæde, der hænger herinde.
Og det store amerikanske flag, har såmænd ligget på Erins bedstefars kiste, dengang han blev begravet efter sin indsats i Første Verdenskrig.
Mundvandsdrivende menukort
Efter mottoet ‘Never change a winning team’, er menukortet det samme som i butikken i Skindergade. Det betyder, at her er pie for alle.
Her er både salte tærter, søde tærter, madtærter og vegetartærter og: “…fruit pie, cream pie, nut pie, chocolate pie, custard pie, you name it.”
Eller som Erins bedstefar så klogt sagde: “Jeg kan kun lide to slags tærter: varm tærte og kold tærte.”
Læs også: Mange nyåbnede restauranter i København: Disse nye steder skal du kende
Alt er håndlavet og den ene mere lækker end den anden – plus udvalget skifter hver tredje måned, så smagene passer til sæsonen.
Her er plads til omkring 25 gæster, men The American Pie Company har også take-away eller ‘take&bake’, hvor man får en frossen pie med hjem, som man så kan varme i ovnen.
Thanksgiving
Torsdag d. 22. er det Thankgiving – årets største pie-dag i USA, og The American Pie Company har selvfølgelig udviklet særlige pies til denne højtid.
Der er blandt andet ‘Turkey & Thyme Pot Pies’ med tranebær-relish.
De storsælgende ‘Pimped Out Pumpkin Pie’, ‘Bad Ass Bourbon Pecan Pie’ og ‘The Great Northern Salty Caramel Apple’ er også favoritter til Thanksgiving, som man kan nyde, mens man ser NFL, som traditionen foreskriver.
Se for øvrigt herunder, hvordan han reagerede, da hele Danmarks Claus NFLming hørte om The American Pie Company første gang.
Hvad: The American Pie Company Vesterbro
Hvor: Vesterbrogade 46
Hvornår: Soft opening fra tirsdag, officielt åbning lørdag d. 24. november kl. 11-18
Hvor meget: 10 kr. for pumpkin pie
Hvordan: Se mere på deres hjemmeside her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt.
Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.