MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Ny stor butik: Amerikansk mode-kæmpe er rykket ind på Amagertorv

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Gant
Foto: PR, Gant

I 1949 blev brandet Gant etableret i USA, og siden da har det vokset sig stort og er nu kendt over hele verden.

Gant har i dag hovedsæde i Stockholm og omkring 600 butikker på verdensplan.

Seneste skud på stammen finder du her i København, for modekæmpen har netop slået dørene op til en ny, stor butik.

Den ligger på Amagertorv og er med naboer som Illums Bolighus, Foot Locker og Georg Jensen i ganske fornemt selskab.

Berømte skjorter

Butikken har adresse på Amagertorv 16 – altså lige på hjørnet af Niels Hemmingsens Gade, hvor blandt andet Scotch & Soda og Moss Copenhagen tidligere har haft hjemme.


Ifølge Fashion Forum breder den nye Gant-forretning sig over hele 370 kvadratmeter og emmer af amerikansk østkyst-stil.

Her er tøj og sko til såvel mænd som kvinder, og du kan blandt andet shoppe Gants berømte skjorter og poloshirts.

Første åbningsdag var fredag 15. september, og Gant på Amagertorv holder nu åbent alle ugens dage.

Gant har tidligere haft en butik på adressen Østergade 24 på Strøget, men denne er nu lukket.

Hvad: Gant
Hvor: Amagertorv 16, København K
Hvornår: Åbnede 15. september 2023

Del artikel

Andre læser også