Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Anbefaling: Er det her byens bedste tatar?

Af Rasmus Kramer Schou
Tatar fra Den Røde Cottage
Tatar fra Den Røde Cottage

Midt ude i skoven ligger TATAR-paradiset.

Tatar….mmmmm.

Retten er i princippet ‘bare’ råt oksekød.

Men kendere ved, at det er SÅ meget mere.

Tataren kan også være en god lakmustest af et køkken, for hvis de kan kombinere råvarerne lige i skabet, så ved man, at hér er en kok, som har styr på tilsmagning.

Tatar kan være alt fra en halvlunken kvabset omgang daggammelt oksekød af tvivlsom kvalitet til en decideret himmerigemundfuld, hvor man mister tid og sted.

Nu skal vi en tur helt op i øverste liga.

Læs også: Stjerneregn: Sådan ville MigOgKbh strø Michelin-stjernerne i København

Røde Cottage PR Foto

Morten Korch burde skrive om den her tatar

Vi skal en tur i skoven nord for København. Her ligger Den Røde Cottage nemlig så idyllisk, at det ligner en Morten Korch film.

Maden er helt overordnet vanvittig god, men det er en anden historie – i dag handler det om tataren – som fuldkommen slog benene væk under mig.

Den skiller sig lidt ud fra andre tatar-serveringer, idet den er skåret i tynde skiver.

Altså ikke hakket, ikke rørt – nej, i skiver.

Læs også: Overblik: De her vilde restauranter åbnede i København 2019

Anton Ego
Min mistænksomhed forsvandt dog med at brag, da første bid ramte mundhulen. Ren Anton Ego scene fra Ratatouille filmen, for dem der kan huske den.

Tataren bliver serveret med en krydret og fed estragonemulsion med salt og dyb parmesan, knasende syltet glaskål, sprøde grillet grønkål og røget marv der ligger og spiller andenviolin i smagskompasset.

Ikke noget fikumdik. Faktisk ret enkelt, og dog så hamrende indviklet.

Knivskarpt adskilte, fuldkommen rene smage, der upåklageligt finder hinanden i et gastro-nirvana.

Mesterligt – og den bedste jeg kan mindes at have fået.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Udvalgt af mester selv
En tatar er sjældent bedre end det kød, den laves af.

Den Røde Cottage får deres kviekød fra Mogens Nielsens fritgående nede fra Herlufmagle.

Her er det mester selv (Erik Christensen, tidl. Grambogaard),der udvælger de særlige stykker, som får lov til at ryge på Cottagens tatar.

Læs også: Guide: Her er 4 perfekte romantiske get-aways tæt på København

Hvad: Tatar
Hvor: Den Røde Cottage, Strandvejen 550
Hvor meget: 3 snacks, 3 retter og petit four koster 575,-
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh. Også om tatar…

Del artikel

Andre læser også