Anbefaling: Københavns første vinbar holder stadigvæk niveau

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Bibendum PR Foto
Bibendum PR Foto

Bibendum er lidt en frontløber.

Da de åbnede i hyggelige Nansensgade i 2001, var de vist nok Københavns første vinbar.

Men selv med erfaring i bagagen holder de niveau herinde med et fyldigt vinkort, både på flasker og glas.

Faktisk er de stadigvæk så fremme i flasken, at de er blevet udvalgt af Star Wine List, en global trendsætter indenfor alting vin, som en af Københavns bedste vinbarer

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste italienske restauranter

Pædagogisk vinkort

Vinkortet kommer hele verden rundt og er inddelt meget pædagogisk i druer – fra klassisk Bourgogne til funky naturbobler fra Slovenien.

Hver drue har også en forklaring om, hvilken stil og smagsnoter, man kan forvente.

Til at fylde maven op med andet end vin, kan man på Bibendum bestille rustik mad inspireret af det franske og spanske køkken med et twist af urter og andre krummelurer.

Bibendum har som noget nyt åbnet op for udeservering, så man nu kan nyde det gode vejr, når solen titter frem.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Bibendum PR Foto

Vinkonge

Det var Københavns vinkonge, Kenn Husted, som så et hul i markedet og åbnede Bibendum.

Han har alle dage været stor fan af hygge og afslappet atmosfære.

Det gælder også i herinde. Lokalerne er små, men oser af hygge, varme, venlighed, overskud og kærlighed til både vin og mad.

Stemningen er til tider kogende, når der er godt fyldt op ved både borde og bar, og musikken spiller.

Tjenere har ladet kjole, hvidt og stive formaliteter blive hjemme og bruger i stedet deres krudt på at give den bedste service.

De er yderst kyndige udi vin og står altid klar til at guide til det helt rigtige glas.

Der er desuden tilknyttet en vinbutik til Bibendum, hvor man kan købe vin med hjem til butikspris.

Læs også:Guide: Her får du den gode stegt flæsk med persillesovs i København

Hvad: Bibendum
Hvor: Nansensgade 45
Hvordan: Læs mere her

Free bar forever er død: Et af Københavns legendariske diskoteker lukker

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Free bar forever er død. In, Penthouse og Level lukker og slukker.
Free bar forever er død. In, Penthouse og Level lukker og slukker.

I 1996 åbnede der i Nørregade 1 et diskotek, der hed IN. Det skulle komme til et revolutionere det københavnske natteliv.

1000 kvm med fest og farver. Røgkanoner, laserlys og bashøjttalere der kunne spille de døde ud på dansegulvet.

Og et helt nyt koncept, noget så vildt som – fri bar. Hele natten frem til den lyse morgen.

Dét var noget, de glade studerende kunne forholde sig til.

Læs også: Så skal der festes: Her er de 10 hotteste natklubber i København

Åbent næsten hele døgnet

Når først indgangen var betalt, var der frit valg på alle hylder og mangen en kæp i øret er født på det legendariske diskotek. Her var åbent fem dage om ugen fra kl. 20 til kl. 10 næste morgen.

Man kunne med andre ord gå seriøst til den i baren med 14 timers druk.

Aqua, Infernal og Tiësto har spillet herinde.

I september 2011 skiftede IN så navn til Penthouse, inden det senere kom til at hedde Level og flyttede rundt om hjørnet.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Bureaukrati vs. fest

Free bar forever er død, som Annfry selv har meldt ud i en video på Facebook som pt. er set over 36000 gange.

Nu trækker ejer Annfry Helmer Skaarup så stikket efter 23. år. En kommunal sejtrækker af tilladelser fik ham til sidst. Intet kan ødelægge en god fest som bureaukrati.

3500 medarbejdere har igennem tiden danset sig igennem det kendte diskotek. Annfry mødte faktisk selv sin kone herinde.

Men sidste lørdag var altså sidste gang for det kendte sted til en sidste omgang fri bar.

Tak for denne gang.

Læs også: Så skal der festes: Her er de 10 hotteste natklubber i København

Vandpjaskeri, vovser og koncerter: Her er din weekend i København

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Kulturhavn fylder byen med oplevelser. Foto: PR, Abdellah Ihadian
Kulturhavn fylder byen med oplevelser. Foto: PR, Abdellah Ihadian

Hvad skal du tage dig til i weekenden? København bugner endnu en gang af oplevelser, og der er ingen undskyldning for at blive hjemme. MigogKbh er klar med tips til de bedste events.

Vandglad festival indtager Københavns Havn

Du kan pjaske, padle, prøve nye sportsgrene og meget mere i weekenden, når en stor festival fylder både vand og havneområder i København med et hav af oplevelser.

Navnet er Kulturhavn, og der er 230 forskellige begivenheder og oplevelser på programmet.

Aktiviteterne foregår på fem festivalområder og syv pop-up-steder, som er placeret i forskellige bydele, og det hele er gratis at deltage i.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Kulturhavn Festival
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 23.-25. august 2019
Hvor meget: Gratis

Foto: PR

Litteraturfestival nord for byen

Bogorme og læseheste valfarter i disse dage til Humlebæk nord for København, hvor festivalen Louisiana Literature er i fuld gang.

På programmet er der alt lige fra oplæsninger, interview og samtaler til performances og musikalske fortolkninger, og du kan møde stribevis af kendte og ukendte forfattere.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Louisiana Literature
Hvor: Louisiana, Gammel Strandvej 13, Humlebæk
Hvornår: 22.-25. august 2019

SMK Fridays. Foto: Joakim Züger

SMK holder cool fredagsbar

Statens Museum for Kunsts succeskoncept SMK Fridays kører igen – og alle er inviteret med – ganske gratis.

Aftenen står i guldalderens tegn og byder bl.a. på saunagus, koncerter, bobler, pop-up talks, performances og samtalesaloner.

Hvis man troede at kunst var keeeedeligt, så mød op fredag kl. 16-22, når åbningen af SMK’s store, nye udstillingDansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer” fejres.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: SMK Fridays x Udstillingsåbning
Hvor: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50
Hvornår: Fredag 23. august kl. 16-22
Hvor meget: Gratis – ingen tilmelding nødvendig
Hvordan: Læs mere her

Storslået fredagsrock i Tivoli

Fredag aften er der musikalsk stormøde på Plænen i Tivoli, og det bliver uden tvivl storslået.

Thomas Dybdahl og When Saints Go Machine får selskab af Tivolis Symfoniorkester, og sammen spiller de pop, rock og elektronisk musik krydret med klassiske elementer.

Du skal betale entre til Tivoli for at få adgang til koncerten. Prisen er 130 kroner frem til kl. 19, og herefter koster det 200 kroner at komme ind.

Læs mere her.

Hvad: Fredagsrock med Thomas Dybdahl, When Saints Go Machine og Tivolis Symfoniorkester
Hvor: Plænen i Tivoli, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: Fredag 23. august kl. 22

Nu rammer Uhørt Festival skateparken på Enghavevej. Foto: PR

Fremtidens stjerner spiller på festival på Vesterbro

Siden 2013 har festivalen Uhørt præsenteret stribevis af upcoming bands og solister, og nu har du atter chancen for at høre morgendagens store stjerner før din nabo.

Det sker fredag og lørdag, hvor skateparken på Enghavevej danner rammen om hele 39 koncerter.

Partoutbilletter koster 195 kroner + gebyr, og endagsbilletter koster 145 kroner + gebyr.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Uhørt Festival
Hvor: Enghavevej 80, 2450 København SV
Hvornår: 23. og 24. august 2019
Hvordan: Køb billet her

Bingo og boder på Gråbrødretorv

Det smukke Gråbrødretorv i Indre By lægger fredag brosten til et hyggeligt arrangement, hvor du kan spille bingo og mæske dig i mad fra en række boder.

Du kan blandt andet købe fisk, skaldyr, kød og kølige drikkevarer på torvet, og langborde samt liggestole er sat op, så du kan slå dig ned i de hyggelige omgivelser.

Der er gratis adgang, og bingospillet begynder kl. 19.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Bingo og boder
Hvor: Gråbrødretorv, København K
Hvornår: Fredag 23. august kl. 16-22

Foto: PR

Stort designmarked på Vesterbro

Lørdag og søndag kan du shoppe hos massevis af upcoming designere og kunsthåndværkere, når markedet FindersKeepers endnu en gang løber af stablen.

Det sker i Øksnehallen, hvor du vil kunne købe alt lige fra tøj og smykker til plakater, keramik, mad og drikke.

Du skal betale 50 kroner i entré for at få adgang til markedet.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: FindersKeepers
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V
Hvornår: 24. og 25. august kl. 10.45-17.00

Fotograf: Trine Blume

Tag vovsen med i Tivoli

Normalt må hunden, menneskets bedste ven, ikke komme med i Tivoli – men der er én undtagelse. Til Hundens Dag.

Her er store, små, ruhårede, langhårede, savlende, charmerende, firbenede yndlingshunde allesammen velkomne – så længe de er i snor.

Hundens Dag er søndag i denne uge, og der vil være masser af aktiviteter for både de firbenede og deres ejere.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Hundens Dag
Hvor: Tivoli
Hvornår: Søndag 25. august kl. 11.00-16.30
Hvor meget: Indgang til Tivoli  – hunde gratis adgang


Hos Fischer går all in på pizza Foto Rasmus Kramer Schou

Tegnekonkurrence

Den populære italienske restaurant Hos Fischer på Østerbro er for nyligt skiftet til pizza. Også take-away – og det betyder, de skal have pizzabakker klar.

Tag dit barn i hånden og kom ned mellem 15.00-17.00, hvor dit barn kan komme med sit bud på, hvordan deres næste pizzabakke skal se ud. En tegnekonkurrence med andre ord, hvor vinderen kommer på ca. 4000 pizzabakker.

Samtidig vil der blive serveret pizza smagsprøver og rosé til de voksne.

Hvad: Tegnekonkurrence
Hvor: Hos Fischer, Victor Borges Plads, Østerbro
Hvornår: Fredag 23. august kl. 15-17
Hvor meget: Gratis

Flotte hatte i hyggelige rammer: Luft det fineste søndagstøj til ægte derby

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Klampenborg Galopbane PR Foto
Klampenborg Galopbane PR Foto

Galop er ved at blive et populært mødested om søndagen.

Her kan man lufte det fineste søndagstøj – og det gælder især søndag 1. september, når Nordens smukkeste hestevæddeløbsbane –Klampenborg Galopbane lige nord for København holder Damernes Dag.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Damerne i fokus

Damernes Dag er den perfekte dag for venindegrupper og familier at deltage i festlighederne, ligesom mændene også iklæder sig elegant tøj og nyder sporten og spændingen.

Det er en af Klampenborg Galopbanes største væddeløbsdage, hvor hopperne og ikke mindst damerne er i fokus.

Klampenborg Galopbane vil være iklædt pink fra top til tå, ligeså vil damerne møde op i fantastiske hatte og kjoler.

Der er Best-Dressed-With-A-Hat konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde flotte præmier.

Dagen er en enestående mulighed for at iklæde sig sit smukkeste eller mest elegante tøj og nyde væddeløbssportens mange facetter.

Læs også: Guide: 8 nye restauranter du skal kende i København marts 2019

Klampenborg Galopbane PR Foto

Vinder sin vægt i champagne

Et af højdepunkterne og en sjov tradition, er Taittinger Skandinavisk Ladies Cup som rides af kvindelige amatørjockeyer.

Den vindende jockey bliver præmieret med sin vægt i Taittinger Rosé Champagne.

Vejningen foregår på publikumsarelaet og publikum kan vinde fine præmier, såfremt det gættes antallet af flasker, som den vindende jockey vejer.

Dagen byder også på andre løb, bla. hoppernes Derby, Dansk Oaks.

Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København

Hvad: Damernes Dag
Hvor: Klampenborg Galopbane, Klampenborgvej 52
Hvornår: Søndag 1. september kl. 12.00
Hvor meget: Fra 50,- for voksne, 35,- for pensionister og studerende. Børn under 18 gratis adgang.
Hvordan: Find billetter til Damernes Dag lige her

Læs også: Genialt koncept: Ny mejeri-butik i København laver Aperol Spritz-is

Klampenborg Galopbane PR Foto