Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lille oase på Vesterbro: Intimt boutique-hotel klar til sommerferie i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Selvom det er blevet en smule lettere at rejse på udenlands ferie i år, så kan et par feriedage i vores helt egen by altså også bare noget.

I hjertet af Vesterbro lige på hjørnet af Helgolandsgade og Istedgade ligger Andersen Hotel, og de er klar til en travl og varm sommer i storbyen.

Det er et småt og intimt boutique-hotel med kun 69 værelser og en skøn, fredfyldt gårdhave.

Foto PR

Gået i generationer

Andersen Hotel er en lille perle på Vestebro, men det er faktisk også en del af noget større.

Det er nemlig samme ejer, som driver Absalon Hotel på hjørnet overfor.

Andersen Hotel er ligesom Absalon gået i arv i generationer, og det er i dag tredje generation, som ejer og driver begge hoteller.

De to hoteller har en del ting til fælles – men de er alligevel også meget forskellige.

De er begge drevet af deres egen familietradition for det nære værtskab, hvor gæster behandles som gode venner af huset, og det giver en helt særlig og nærværende service.

På Absalon er der dog ofte mere gang i den med blandt andet deres egen cocktailbar, hvor der findes en helt anden ro på Andersen – noget som mange gæster sætter pris på.

Tilbage i 2012 blev Andersen Hotel totalrenoveret, så alle værelser nu står knivskarpe og selvfølgelig med aircondition til de varme sommerdage i København.

Foto PR

Ikke det typiske hotel

Andersen Hotel ligger meget centralt med både Tivoli, Hovedbanen og Kødbyen lige om hjørnet, men de skiller sig alligevel lidt ud fra områdets mange andre hoteller.

Både i form af deres beskedne størrelse men også grundet den rolige stemning, der hersker på hotellet.

Her er nemlig ikke flere hundrede gæster, og det giver en meget rar og ’nede på jorden’ fornemmelse, hvor de fleste kan føle sig hjemme.

Hver dag er der ’wine hour’ med et gratis glas vin til alle gæster, og i løbet af dagen er der en lækker espressomaskine til fri afbenyttelse.

Allerede tilbage i 2012 besluttede indretningseksperterne, at Andersen ikke skulle ligne det typiske sort/hvide hotel, som man ofte ser i Skandinavien – her ville man gøre noget unikt.

Farvevalgene er derfor lidt mere dristige, og det har været meget populært blandt de udenlandske gæster.

I lobbyen finder du moderne, dansk indretning med både design fra GUBI og &Tradition, og her er også direkte udgang til deres fine gårdhave.

I gårdhaven finder du den samme ro som på resten af hotellet, hvor du kan komme helt ned i gear, og du er samtidig mere end velkommen til at nyde din vin, kaffe eller morgenmad herude.

Hver morgen diskes der op for en lækker økologisk morgenmadsbuffet, som kan nydes helt indtil kl. 10, hvis du nu ikke er A-menneske.

Du kan naturligvis også få overstået den daglige træning i deres fitnessrummet, der er gratis for alle gæster og er åbent 24 timer i døgnet.

Foto PR

Udover de mange fordele på hotellet så kører Andersen Hotel også med to specielle koncepter: CONCEPT24 og CONCEPT GREEN.

Med CONCEPT24 har du dit værelse i 24 timer fra indcheckning, så du bestemmer selv, hvornår du vil checke ud.

CONCEPT24 er eksklusivt for gæster, der booker direkte hos Andersen Hotel.

Det lille hotel på Vesterbro arbejder hele tiden på at blive grønnere, og det kan du også være med til at bidrage til.

Med CONCEPT GREEN kan du nemlig springe rengøringen over og i stedet modtage en gave i form af fx gratis cykelleje.

Hvad: Andersen Hotel (4-stjernet hotel)
Hvor: Helgolandsgade 12, 1653 København V
Hvor meget: Priser fra 790 kr. pr. overnatning
Hvordan: Læs mere og book her

Del artikel

Andre læser også