Anmeldt som Københavns bedste burger: Nu udvider Burger Shack i Hovedstaden

Burger Shack, som i forvejen har 14 restauranter landet over, åbnede i juni deres første restaurant i København i Carlsberg Byen.
Og noget tyder på, at københavnerne har taget den populære burgerkæde til sig.
På blot seks måneder har de langet over 120.000 burgere over disken, og kunderne har ofte stået i lange køer for at få fingrene i deres burgere.
Det er dog ikke kun kunderne, der er begejstrede.
Anmelderne har også været vilde i varmen.
I juli måned gav Politikens anmelder Burger Shack en 6 hjerter anmeldelse, og forleden kom turen så til Jyllands Postens anmelder, som kastede endnu en 6 stjernet anmeldelse efter burger-kæden.
Jyllands Posten udråbte desuden Burger Shack til vinderen af burgerkrigen i København.

Får Flagship Store på Nørreport
Nu udvider de fortæller de til MigOgKbh.
Direktør i Burger Shack Danmark, Christoffer Kjærholm, kan nu fortælle, at kæden er klar til at udvide yderligere i København.
“Vi har på nuværende tidspunkt underskrevet yderligere fem lejemål i København.
Heriblandt en ny Flagship Store på Nørreport, vores nye restaurant i Carlsberg Byen med plads til 50 siddende gæster, samt en restaurant på Frederiksberg,” fortæller han til MigOgKbh.

“Som det ser ud nu, vil vi dække størstedelen af København når 2020 er omme.”
Hvorfor tror du, at københavnerne har taget så godt imod Burger Shack?
“For at være helt ærlig tror jeg, at mange københavnere har haft svært ved at forstå, hvorfor det at spise gode burgere skulle være så dyrt.
Vi ønsker at gøre det nemt, hurtigt og billigt at spise en god burger uden at gå kompromis med kvaliteten.
Hos Burger Shack får man f.eks. kød fra 3 prisvindende gårde i sin oksekødsburger samt pommes fritter lavet udelukkende på danske kartofler,” lyder det fra Christoffer Kjærholm.