Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spar op til 70% på smykker: Smykkedesigner Anne Brauner holder live auktion

Af Nathalia Hentze Nielsen

Når man driver en virksomhed, der primært sælger online kan det selvsagt være lidt af en udfordring at opbygge en personlig og nær kontakt til sine kunder.

Den udfordring har smykkedesigner Anne Brauner, der står bag ANNEBRAUNER, fundet en rigtig smart løsning på.

Siden januar er hun og hendes trofaste væbner bag kameraet, Thomas, gået live på Facebook et par gange om måneden med gode tilbud på de mange flotte smykker. I aften fra klokken 20.00 til 21.00 går det løs igen.

Udover et underholdende live show med Anne selv, hvor intet er planlagt og alt kan ske, vil man kunne spare op til 70% på bl.a. halskæder, ringe og armbånd.

Læs mere om live auktionen her.

Du kan også tilmelde dig via Facebook begivenheden her.

Elsker den nære kundekontakt

Selve idéen til live auktionen kom egentligt fra en af medejerne bag virksomheden, og det tog lidt overtalelse, før Anne Brauner var klar til at stå foran kameraet.

“Først tænkte jeg, at det skulle jeg hvert fald ikke. Jeg var bange for, at jeg ikke havde noget at snakke om i et tomt rum, men efter lidt betænkningstid sprang jeg ud i det, og nu elsker jeg det.

Det er dejligt med den nære kundekontakt, hvor jeg får mulighed for at dele en masse historier og ikke mindst svare på spørgsmål. Folk spørger for eksempel, hvordan de finder deres ringstørrelse, og jeg kan forklare dem, hvordan de måler fingrene,” fortæller hun.

Kærligheden er tydeligvis også gengældt: Til hver live auktion er der mindst 250 personer, der følger med, og der er flere, der trofast deltager hver gang.

“Jeg tror, folk godt kan lide den uforudsigelighed og ægthed, der er. Thomas og jeg har ingen manuskript, men tager tingene som de kommer, og det betyder, at der nogle gange opstår nogle sjove situationer,” forklarer Anne Brauner.

Et screenshot fra en Facebook live auktion.

Få store besparelser på smykker

Hvordan fungerer en live auktion så?

Det er faktisk ret simpelt. Hvis man er interesseret i at følge med og gøre et godt kup, skal man besøge Anne Brauners Facebook eller Instagram klokken 20.00 i aften eller en af de andre mandage.

Her præsenteres der løbende en masse smykker til besparelser fra 30-70 %, og da ingenting meldes ud på forhånd, er det en overraskelse, hvilke smykker der er til salg.

Kunne man godt tænke sig at købe et af smykkerne, skriver man “ja tak” samt nummeret på smykket. Linket til smykket sendes herefter til ens indbakke, og her kan man klikke sig videre til hjemmesiden, hvor man foretager købet.

“Der er altid rigtig god energi, og jeg glæder mig til showet i aften,” fortæller Anne Brauner afslutningsvis.

ANNEBRAUNER er kendt for at kombinere det klassiske smykke look med morgen dagens trends og æstetik. Alle smykkerne er fremstillet i høj kvalitet i kirurgisk stål og med Zirkonia smykkesten. Se det store smykkeudvalg her.

Del artikel

Andre læser også