Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetsalget begynder snart: Anne Linnet spiller koncert på ikonisk lokation i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

En af Danmarks mest betydningsfulde sangskrivere tager endnu en gang på turné på stemningsfulde scener landet over.

Her kan publikum se frem til at opleve Anne Linnet i en intim opsætning i trio-format, når hun tager sine nye såvel som kendte sange fra sit store bagkatalog med rundt i landet og besøger i alt 18 spillesteder.

Det bliver en helt særlig oplevelse, og selvom der stadig er et par måneder til, så kan du allerede sikre dig dine billetter nu.

Sange til livet

Det lyder skørt, når man siger det i dag, men i en lang, lang årrække lå den nu yderst velkendte og elskede Anne Linnet-sang ’Forårsdag’ i en skrivebordsskuffe og bare ventede. 

Ventede på at finde sit rette hjem.

Det samme gør sig gældende for de 50 ’SANGE TIL LIVET’, som Anne Linnet nu hiver frem, efter årtier i sin sangskuffe, og udgiver samlet digitalt og på 4xCD den 4. november 2022.

Touren er som følger:
30.03 TEATERBYGNINGEN. Køge
31.03 GIMLE. Roskilde
01.04 VIFTEN. Rødovre
05.04 ROTATIONEN, HOLBÆK. Holbæk
13.04 NAKSKOV TEATER. Nakskov
14.04 MANTZIUSLIVE. Birkerød
15.04 STARS. Vordingborg
20.04 KEDELHUSET. Silkeborg
21.04 SVENDBORG TEATER. Svendborg
22.04 BRUNDBY HOTEL. Samsø
28.04 LOUISIANA. Humlebæk
29.04 PAKHUSET I NYKØBING SJÆLLAND. Nykøbing Sj
04.05 MUSIKHUSET AARHUS. Aarhus
05.05 MAGASINET. Odense C
06.05 GLYPTOTEKET. København
11.05 ARKEN. Ishøj
12.05 SKRÅEN I NORDKRAFT. Aalborg
13.05 MUSIKHUSET ESBJERG. Esbjerg

”På et tidspunkt gik det op for mig, at der var nogle sange, der igen lå i den skuffe. Nu sender jeg dem ud i verden, de 50 små børn er blevet voksne og skal ud i livet og klare sig selv”, siger Anne Linnet. ” Og nu får de så deres helt eget univers.

Alle sangene står rene og udelukkende akkompagneret af pianist Jesper Bo Hansen, som Anne Linnet har spillet med i mange år. Det giver plads til, at teksterne og deres budskaber kan stå klart frem.

”Teksterne har ikke store produktioner, det er ordene, melodier og harmonierne, der har været vigtigst for mig med de her sange, og jeg er ikke spor bange for langsomme sange. 

Og så har jeg altid syntes, det var godt at høre andre versioner af mine sange, så jeg håber, at andre kunstnere vil kunne finde inspiration i ’SANGE TIL LIVET’ og evt. lave deres egne versioner af mine sange, så de udvikler sig hen over et forhåbentlig langt liv,” siger Anne Linnet om de 50 forskellige sange på ’SANGE TIL LIVET’.

Billetsalget starter torsdag 15. december kl. 10.00 via https://www.pdh.dk/tour/anne-linnet/

Hvad: Anne Linnet spiller forårskoncert
Hvor: Glyptoteket i København
Hvornår: Den 6. maj 2022. Billetsalget starter torsdag 15. december kl. 10

Del artikel

Andre læser også