Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis billetter: Københavnsk arena viser VM på storskærm

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

Nu kan du snart skråle med på den nye officielle fodboldsang “Skulder mod skulder”.

Når det danske fodboldlandshold senere i november skal kæmpe for de rød-hvide farver ved VM, bliver de danske kampe nemlig vist ved storskærmsarrangementer i Bella Arena her i København.

Her er DR og TV2 gået sammen med Bella Group om at samle danskerne om fodboldlandsholdet, når det går løs med VM-kampene.

Få fingre i billetterne

Det første storskærmsarrangement, som er åbent for alle, finder sted 26. november, når Danmark møder Frankrig.

To dage senere kan du se kampen mellem Danmark og Australien.

Det er gratis at være med til storskærmsarrangementerne i Bella Arena, men du skal sikre dig en billet for at få adgang, og dem bliver der nok rift om.

Hvis du vil have fingre i billetterne, skal du sidde klar ved skærmen i næste uge.

Tirsdag 8. november kl. 12.00 gøres halvdelen af billetterne tilgængelige for medlemmer af ForDanmark-landsholdsklubben, og her kan hvert medlem hente fire billetter til hver kamp.

Torsdag 10. november kl. 10.00 gøres resten af billetterne tilgængelige til åbent salg, og alle kan hente fire billetter til hver kamp.

I begge tilfælde fordeles de gratis billetter efter først-til-mølle.

Find mere info og hent billetterne her.

Del artikel

Andre læser også