MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

I smukt væksthus: Spektakulær restaurant åbner i ny københavnsk park

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

I går kunne vi afsløre, at byens får et nyt, grønt åndehul.

Her åbner nemlig Operaparken, der med Papirøen og Operaen som nærmeste naboer nu er klar til slentreture og afslapning.

Operaparken skal være et rekreativt område for københavnerne med plads til fordybelse, og inspirationen til havens udformning er hentet fra 1800-tallets romantiske haver og romantikkens landskabsmalerier.

I samme omgang får parken også deres helt egen restaurant.

Operaparken i København. Foto: Technidrone – Per Frost

Et kunstværk

Restaurant Væksthuset, som den nye restaurant kommer til at hedde, bliver i sig selv et kunstværk, hvor organisk arkitektur møder vild flora og høje gastronomiske ambitioner. 

Omkranset af vand på alle sider oplever du virkelig København fra sin smukkeste side.

Bag den nye restaurant står Norrlyst Koncernen, som bl.a. er kendt for restauranterne Norrlyst, Theo og Gemini, men Væksthuset bliver deres hidtil mest spektakulære restaurantåbning.

Det inkluderer eksempel en voksende subtropisk skov i midten af lokalet.

Norrlyst har skruet op for niveauet på alle parametre (og især oplevelsesværdien), når du aflægger besøg i Væksthuset. 

Maden bliver lavet, så den følger sæsonerne og alt sammen med respekt for de forskellige haver i Operaparken og deres spiselige indhold.

Foto PR

362 dage om året

Væksthuset kommer til at have åbent morgen, middag og aften, 362 dage om året. 

Foruden at være fuld af sociale aktiviteter, arrangementer, kongresser, festivaler, foredrag og lignende, vil man altid kunne finde plads og forplejning i Væksthuset. 

Til morgen vil de tilbyde et mindre udvalg af deres egne morgenmadsfavoritter, som alle skal kunne give mulighed for en dejlig start på dagen med en god kop kaffe eller en af vores over 50 forskellige typer te.

Morgenmaden leder videre til frokost, hvor de har taget deres Michelin-anbefalede smørrebrød fra Restaurant Norrlyst og kombineret det med de mange unikke, gastronomiske muligheder, som haverne indbyder til. 

Til aften kan du enten nyde en 10-retters ’Væksthuset menu’ eller ’Opera menu’ til dem, der skal til en forestilling eller dem, som bare vil have en lidt mindre menu.

Fra ultimo november kan du også booke bord til afternoon tea i de smukke omgivelser.

Læs mere, se alle menuer og book bord her.

Hvad: Restaurant Væksthuset
Hvor: Ekvipagemestervej 18, 1438 København K
Hvornår: Åbner lørdag d. 28. oktober

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien