At bringe ansvar og tryghed tilbage til relationen dér, hvor den ældre bor og lever: Det er konservativ ældrepolitik

På en helt unik og personlig valgplakat spørger københavneren Kristian Skriver Borg, hvordan politikerne vil forbedre vilkårene for plejehjemsbeboere i København. Det kan du læse mere om her:
Læs også: Når mor på 97 ender på plejehjem: Hvordan forbedrer vi vilkårene på plejehjemmene? Spørgsmålet har MigogKbh sendt videre til alle partierne på rådhuset, som har fået mulighed for at komme med deres synspunkter på de modige københavneres spørgsmål.
Det har Line Ervolder fra Det Konservative Folkeparti nu svaret på:
“Værdighed i ældreplejen skal ikke bare stå i et papir. Den skal kunne mærkes i hverdagen – dér hvor livet leves. Når svigt sker, skyldes det for ofte, at ingen har tiden eller relationen til at opdage de små forandringer. Og dér, hvor ingen føler ansvar, falder den ældre igennem.”
Det vil Det Konservative Folkeparti ifølge Line Ervolder, som er kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for partiet, gøre op med:
“Vi vil have ledelse, der er til stede. En leder, som kender beboerne, går runder, taler med personalet – og opdager problemer, før de vokser sig store,” siger hun og tilføjer:
“Vi vil styrke pårørendes stemme. Familie og nære relationer skal ikke banke på døren i månedsvis – de skal kunne råbe op og blive taget alvorligt med det samme.”

Derfor vil partiet også have klart ansvar, så alle ved, hvem der handler, hvis noget ikke fungerer. Ikke flere bortforklaringer, ikke flere ‘det vidste vi ikke’. Line Ervolder vil også have kontinuitet på plejehjemmene:
“Vi vil have færre vikarer, færre udskiftninger, så den ældre møder kendte ansigter, og personalet faktisk lærer beboerne at kende. Tryghed er ikke system – tryghed er relation,” forklarer kommunalvalgskandidaten, inden hun kommer med et ønske til hjælp til pårørende:
“Vi ønsker også en fast hotline til pårørende, åben flere gange om ugen, så bekymringer ikke drukner i systemet, men bliver grebet i tide.”
Line Ervolder understreger, at vores ældre ikke skal passes af et system, men mødes som mennesker. For de fortjener nærvær, varme og omsorg fra nogen, der faktisk ser dem, mener hun.
“Vi kan godt skrive strategier, rapporter og handleplaner. Men værdighed opstår ikke i er dokument. Værdighed opstår, når man ved, hvem der kommer ind ad døren – og når ansvar kan mærkes helt ude i hverdagen.”
Vil du læse, hvad resten af rådhusets partier har at sige til spørgsmålet fra Kristian Skriver Borg, så kan du blot klikke på en af nedenstående artikler.
Læs også: Et bad, en samtale og et smil: Dansk Folkepartis opskrift på værdig ældrepleje i København
Læs også: Danmarksdemokraterne vil tænke ældreplejen forfra: Ældre skal have mulighed for at vælge, også til sidst i livet
Læs også: “Vi skal beslutte med de ældre, ikke for dem”: Moderaterne vil have lokalplejehjem i København
Læs også: Et frit valg er også et værdigt valg: Liberal Alliance vil give ældre valgfrihed
Læs også: Plejehjem skal ikke være en institution, men et hjem: KristenDemokraterne vil have hjertet med
Læs også: Teknologi skal frigive tid til omsorg, ikke erstatte mennesker: Venstre vil sætte mennesker før bureaukrati
Læs også: Alternativet: Tid til faglighed i plejehjemmene
Læs også: Skamløst forslag: Gør os fri fra Christiansborg
Læs også: En pleje, vi kan være bekendt: Socialdemokratiet vil rette op på ældreplejen