Kæmpe musicalsucces genopstår i Tivoli i 2021

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
I 2021 kan du opleve musicalen
I 2021 kan du opleve musicalen "Atlantis" i Tivoli. Foto: PR

24 skuespillere og et 20 mand stort liveorkester indtager i efteråret 2021 Tivolis Koncertsal med Danmarks største musicalsucces.

Det er 27 år siden, at “Atlantis” for første gang tog de danske anmeldere med storm, og siden da er forestillingen gået hen og blevet en sand favorit hos mange musicalfans.

Når Tivoli denne gang lægger scene til “Atlantis”, bliver det med en række kendte navne på rollelisten – deriblandt nogle af landets helt store stemmer.

Det er Stig Rossen, der indtager rollen som Jabbadoor, mens Kaya Brüel spiller Miranda. Og så medvirker bl.a. Johanne Milland som Adalena og Thomas Høj Falkenberg som Silvan.

Det hele foregår under ledelse af Mikkel Rønnow.

“Atlantis” har premiere i Tivolis Koncertsal 10. september 2021 og spiller til og med 25. september. Derefter rykker forestillingen videre til Aarhus, Holstebro og Odense.

Billetter sælges fra 24. november 2020.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: “Atlantis”
Hvor: Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: Fra 10. september 2021