Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Nyhøstede grøntsager, vin og ost: Ny økologisk deli er åbnet på Frederiksberg

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Det er erfarne kræfter fra branchen, der har slået dørene op til Auren’s Deli.

En ny lokal Deli på Frederiksberg med rødder i egen økologisk gård ved Kirke Hyllinge i Lejre. 

Stedet er kombineret kolonial, grøntmarked og bar – et one-stop sted til indkøb af nyhøstet grønt, hjemmesylt, en kop kaffe, vin, en sandwich og en sludder med andre lokale og betjeningen. 

Foto PR

Bygge bro mellem land og by

Auren’s Deli er en ny kolonial, grøntmarked og bar på Frederiksberg med rødder i egen økologisk gård i Lejre Kommune. 

Her vil man bygge bro mellem land og by ved at gøre sporbare kvalitetsprodukter tilgængelige for de lokale i kvarteret – både serveret på lokationen, såvel som til at tage med hjem.

Butikken er hjertet i projektet og udspringer af en drøm om at kunne tilbyde byboere i København friskhøstede og lokale råvarer af høj kvalitet. 

Hylderne vil dagligt være spækket med grønt i sæson fra egen gård og samarbejder med andre økologiske gårde på Sjælland. 

Som supplement til udbuddet af friske varer vil der også være et bredt udvalg af vin til at tage med, franske, engelske og danske oste, konserves og hjemmesylt – sidstnævnte for at sikre brug af alle ressourcer og samtidig forlænge sæsonerne i hjemmekøkkenet. 

Rutineret hold bag

Bag Auren’s Deli står parret Henry Stevens (tidligere Le Manoir aux Quat Saison og Amass Restaurant) og Pernille Rosenbæk (tidligere Heartland Festival, Amass Restaurant og FOOD). 

Med sig på teamet har de deres gode ven Liam Andrews (tidligere Sommelier på 40 Maltby Street). 

Liam arbejder i dag sideløbende som keramisk kunstner, og producerer i øjeblikket værker, der skal vises og sælges i Auren’s Deli. 

De tre vil i det daglige bidrage til den samlede oplevelse og stemning på stedet og samtidig udfylde hver deres specifikke rolle i driften. 

Auren’s Deli vil løbende invitere venner af huset indenfor til at overtage køkkenet, baren eller pladespilleren. 

I dagtimerne vil man på stedet kunne nyde kaffe, sandwiches, salater og andre gode sager. 

Foto PR

Om aftenen vil rummet danne en varm og familiær ramme om god vin og musik – akkompagneret af et lille spisekort med småretter tilberedt på grønt fra egen gård. 

Der vil hos Auren’s Deli være stor fokus på vin, dyrket og produceret af mennesker med fælles værdier og etos, baseret i Europa. Vin lavet med passion og en tanke for miljø og terroir.

Og der er på stedet stor lyst til at dele viden og vejlede, hvad enten man ønsker at nyde vinen i huset eller tage den med hjem. 

Hvad: Auren’s Deli
Hvor: Godthåbsvej 35, st. th 2000 Frederiksberg 
Hvornår: Åbent onsdag-torsdag kl. 11-20, fredag-lørdag kl. 11-23 og søndag kl. 11-20 

Del artikel

Andre læser også