Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt særligt: Kom på backstage-omvisning på ikonisk spillested

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Normalt er det forbeholdt de store stjerner og kendte musikere, der skal optræde på en af husets tre scener.

Men af og til har også helt almindelige, nysgerrige folk chancen for at komme backstage på Københavns ikoniske spillested Vega.

Spillestedet på Vesterbro inviterer nemlig gæster indenfor i det store hus uden for åbningstid, når der er rundvisninger, hvor man kan opleve den helt særlige magi.

Arrangementerne kaldes Vega Backstage, og det er netop, hvad du kan komme – altså bag om scenen.

Fra folkehus til spillested

Huset på Enghavevej 40 er fyldt med historie.

Det er tegnet af den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen, der også står bag Radiohuset og den gamle lufthavnsterminal i Københavns Lufthavn, og oprindeligt var det Folkets Hus.

Her holdt arbejderbevægelsen til, og lokalerne dannede rammen om et hav af arrangementer.

I 1994 blev huset fredet, og i 1996 åbnede så spillestedet Vega, som vi i grove træk kender det i dag med scenerne Store Vega, Lille Vega og Ideal Bar.

Gennem årene har en lang række af store musikere gæstet Vega, og husets mange afkroge gemmer derfor på et utal af anekdoter og en helt særlig historie.

Alt dette får du lov at hører om, hvis du tager med til Vega Backstage.

Masser af anekdoter

Som Vega selv formulerer det, dykkes der på rundvisningerne ned i mere end 60 års levet historie mellem de brune træpaneler.

Du får blandt andet svar på, hvordan musikerne starter deres aften, inden de træder ud på scenerne, hører de bedste historier fra stedets første 27 år som spillested samt får indsigt i udviklingen fra arbejderhøjborg til Danmarks største, rytmiske spillested.

Det er Vegas egen historiker, Nikolaj Muldkjær, som fører an og fortæller, når turen går rundt i den fascinerende bygning, der gemmer på flere gange, rum og ikke mindst fortællinger, end mange tror.

Næste rundvisning er tirsdag 30. maj, og den guidede tur begynder foran Store Vegas indgang klokken 17.30.

Hele rundvisningen tager omkring to timer, og det koster 150 kroner plus gebyr at komme med.

Med i prisen er en øl eller vand, som afslutningsvis skænkes i baren.

Der tilføjes løbende flere datoer, hvor du kan komme på rundvisning, så hold øje med Vegas hjemmeside.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Vega Backstage
Hvor: Vega, Enghavevej 40, København V
Hvornår: Tirsdag 30. maj 2023 kl. 17.30

Del artikel

Andre læser også