Unik og bæredygtig shopping: Populært designmarked popper op på Nørrebro

I næste uge er der god grund til at kigge forbi Nørrebrohallen, hvis man elsker at shoppe unikke designdimser.
Designmarkedet Flid popper nemlig op i et af hallens store lokaler, og det betyder, at du kan gå på opdagelse hos en række upcoming designere og kunsthændværkere.
Markedet er åbent både lørdag 2. og søndag 3. april.
Her vil du kunne købe design og kunst til hjemmet samt pyntesager til dig selv.
Bæredygtighed i fokus
Flids markeder har siden 2014 poppet op rundt omkring i København, og hver gang er der fokus på dansk og skandinavisk design samt bæredygtighed.
Standholderne udvælges desuden ud fra originaliteten i deres produkter samt formgivning, udformning og produktionsmetode i EU.

Denne gang står mere end 100 boder klar til at få besøg, og de er alle håndplukket til markedet.
Barnevogne er velkomne, og hunde i snor må gerne kigge forbi.
Entré koster 30 kroner og betales i døren.
Hvad: Flids forårsmarked
Hvor: Nørrebrohallen, København N
Hvornår: 2. og 3. april 2022 kl. 11-17