Leveret lige til døren: Bæredygtigt og frisklavet bagværk når det er bedst

Man må altid gerne forkæle sig selv med kage og søde sager, men især når landet er lukket ned – så må man rigtig gerne.
En familiefar og kok på Østerbro er vokset op med fantastisk bagværk, men efter Corona gjorde det svært at levere catering til større grupper i foråret, så måtte der ske noget nyt.
Han har derfor omdannet køkkenet til et vaskeægte bagværksted, og de gode sager kan du få leveret lige hjemme på dørtrinnet.

Fra én familie til en anden
Bag Daddy’s Bakes finder man familiefaren, Thomas Gibson.
Han er opvokset med frisk bagværk fra hans mors køkken i Yorkshire, og nu er han lige så stille ved at give det videre til hans egne to sønner.
Under den første nedlukning af Danmark var trangen til søde sager derhjemme nemlig stor, og det blev startskuddet til Råhygge Kassen, der indeholder alle familiens favoritter.
Lidt slik, popcorn og skumfiduser til de mindste og kage til de voksne.
På samme måde er Corona 112 kassen kommet til.
”Vi har jo siddet med hjemmeskole ligesom mange andre, og der har man altså brug for noget godt,” fortæller Tom om den virkelig flotte kasse.
Den indeholder bl.a. pestosnegle, grøntsagsstænger med hummus og en hjemmelavet kokos chokoladebar.

Bæredygtighed i fokus
Modsat mange andre takeaway-muligheder så bliver der kun produceret lige nøjagtig, hvad der bliver bestilt.
”Her går intet til spilde, og vi bager det hele friskt på bestilling hver eneste dag.
Altså undtagen om søndagen – det er familiedag,” forklarer Tom.
Nul madspild og Tom har samtidig fundet de mest bæredygtige pakninger og emballager, der findes.
Flere dele er endda bionedbrydeligt.
”Jeg synes, at vi har et helt klart ansvar her.”
Alle de lækre sager bliver leveret med DAO Food direkte til dit dørtrin inden kl. 7 om morgenen. Og det gælder altså hele landet, der er forbundet af broer.
”Vi har testet helt oppe i Nordjylland, og det fungerer rigtig godt.
Netop fordi alt er bagt på dagen, så kan det sagtens tåle transporten uden at blive tørt eller kedeligt,” forklarer Tom.

Modtagelsen af Daddy’s Bakes har allerede været virkelig positiv på trods af, at han kun har været i gang siden december.
Og det forstår vi egentlig godt – hvem vil ikke elske luksus bagværk og søde sager produceret af gode råvarer på dagen leveret direkte til dit dørtrin?
Hvad: Daddy’s Bakes
Hvor: Leveres i hele landet på alle brofaste øer eller afhentes på Tåsingegade 51, 2100 København Ø
Hvornår: Alle dage undtagen søndag
Hvor meget: Fra 220 kr. pr. kasse (plus eventuel fragt)
Hvordan: Bestil lige her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram